Det har regnet med diss-tracks og alvorlige beskyldninger i Kendrick Lamar og Drakes heftige beef, som har stået på i godt halvanden måned.
Nu er de to rapstjerners konflikt imidlertid slut. Det skriver i hvert fald Anthony Tiffith, som er chef for pladeselskabet Top Dawg Entertainment, der havde Kendrick Lamar tilknyttet fra 2005 og frem til 2022-albummet ‘Mr. Morale & The Big Steppers’.
»Denne kamp er forbi«, skriver Tiffith på X.
»En gevinst for kulturen, samtidig med at det hele holdes i ave. Især når de her medier forsøger at gøre det til noget andet. Vi beviste, at de tog fejl. Det er en sejr i sig selv«.
Befen mellem Drake og Kendrick Lamar blev for alvor skudt i gang i slutningen af marts, hvor sidstnævnte dissede Drake og J. Cole med et medieombrust gæstevers på Future og Metro Boomins sang ‘Like That’.
Siden har Kendrick Lamar udgivet fire diss-tracks rettet mod Drake, som også har svaret igen med fire af slagsen, senest ‘The Heart Part 6’.