Drake har siden maj måned gjort en indsats for at lægge låg på beefen mellem ham og Kendrick Lamar, men det samme kan ikke siges om hans modstandere. Kendricks storhittende Drake-diss ‘Not Like Us’ er senest strøget op mod toppen af hitlisterne igen, fordi Kendrick tidligere denne måned udgav en viral musikvideo, hvor en masse af Kendricks hiphop-kolleger medvirker.
En af dem er Schoolboy Q, der i går skulle have spillet en koncert i Drakes hjemby Toronto. Men koncerten endte med at blive aflyst, umiddelbart af årsager hinsides Schoolboy Q’s kontrol. Rapperen har siden skrevet en række tweets, hvor han antyder, at det er Drakes team, der står bag aflysningen, fordi de ikke vil lade Drake-modstandere optræde i Toronto.
»De har lige aflyst mit show i Toronto«, skriver rapperen. »Canadisk politi vil ikke have, at der er nogen fra TDE [Top Dawg Entertainment, red.], der optræder«.
THey just cancelled my sHow in TORONTO 😂… CANADIAN POLICE DONT WANT NOBODY FROM TDE PERFORMING..
— ScHoolboy Q (@ScHoolboyQ) July 18, 2024
Kendrick Lamar er formelt ikke tilknyttet pladeselskabet Top Dawg Entertainment længere, idet hans seneste album, ‘Mr. Morale & the Big Steppers’ fra 2022, var hans sidste album på deres kontrakt. Men han var tilknyttet dem fra 2005 og frem, og samtlige Schoolboy Q-udgivelser har været udgivet gennem Top Dawg Entertainment.
Schoolboy Q skriver endvidere: »Top [Dawg Entertainment] var lige med [Lil] Wayne og Baby, ryster mig hovede, PartyNextDoor har lige haft koncert på The Palladium«, med reference til de Drake-affilierede kunstnere Lil Wayne, Baby og PartyNextDoor, hvor sidstnævnte i juni måned spillede to koncerter på spillestedet Hollywood Palladium i Kendricks hjemstavn Californien. »Hvis vi var ude på at få jer ned, havde vi bare gjort det … Lad være med at græde, hvis nogen kommer til skade nu«.
Herefter antyder Schoolboy Q, at aflysningen ikke skyldes hans tilknytning til Top Dawg Entertainment, men derimod hans optræden i ‘Not Like Us’-videoen: »Faktisk forstår jeg det godt … Lige meget, det her lort er faktisk lettere morsomt … Jeg ved ikke hvorfor Dot [Kendrick] satte mig i den fucking video«.
Actually I get it.. Nvm tHis sHit Lokey Hilarious 😂… Iono wHy dot put me in tHat fucking video 🤦🏾♂️
— ScHoolboy Q (@ScHoolboyQ) July 18, 2024
Derefter understreger han, at han med sin »Lad være med at græde, hvis nogen kommer til skade nu«-kommentar ikke sagde, at han ville slå nogen ihjel.
Først skriver han »Jeg sagde aldrig ‘Jeg slår nogen ihjæl’, jeg siger at hvis vi havde lyst til at komme op at toppes, kunne vi gøre det. Ryster mit hoved. Rap og kom videre. At spille hård vil få nogen til at komme til skade. Alt er godt. Jeg er fodbold-far«.
»Se, jeg er til fodboldkamp. Ok, jeg er færdig indtil Chicago. Jeg undskylder, hvis I tog det som en trussel og ikke som et råd«.
I neva said “ ima kill sumbody” im saying if we wanted to crack it off we could’ve smH. Rap and move on playin tuff gon get sumbody Hurt it’s all good 😂 ima soccer dad https://t.co/zbpMVQNiWi
— ScHoolboy Q (@ScHoolboyQ) July 18, 2024
See I be at soccer games. Ok I’m done til cHicago I’m sorry if y’all took dat as a tHreat and not advice.. https://t.co/g0haj3wpom
— ScHoolboy Q (@ScHoolboyQ) July 18, 2024
Sidenhen har Drake delt et selfie på sin Instagram-story, og dette selfie er ifølge internet-detektiver en slet skjult respons til Schoolboy Q. Han er iført blå tøfler – eller ‘Blue Slides’, hvilket er navnet på en Schoolboy Q-sang. Dertil er han iført en t-shirt, der siger »Free Yayo«. Denne t-shirt er en gengivelse af en trøje, Eminem havde på til Grammy-uddelingen i 2001, mens G-Unit-rapperen Tony Yayo var i fængsel.
Tony Yayo har tidligere udtalt sig om Drake/Kendrick-beefen på en måde, der stemmer meget overens med det Schoolboy Q antyder i sine tweets. Yayo sagde i sin tid om beefen: »Man kan ikke rigtig dele sin holdning, fordi ni**as vil stadig gerne tage til Canada. Du har ikke lyst til at sige noget om Drake, der resulterer i at du nu ikke kan tage til Canada«.
Tony Yayo talks about Drake vs Kendrick Lamar beef
“You can’t really give your opinion because n*ggas still wanna go to Canada, you don’t wanna say something about Drake and now you can’t go to Canada. You got wild n*ggas in Canada like Pressa, Bun, and Top5” pic.twitter.com/RgvSN3Mwv7
— keep6ixsolid (@keep6ixsolid) June 26, 2024
Tidligere har rappere, der har tilsluttet sig Kendricks side, haft trange kår i Canada. Da Rick Ross spillede Kendricks ‘Not Like Us’ til en koncert i Vancouver, blev han overfaldet af hvad hiphophjemmesiden HipHopDX kaldte »Drake-bøller«.