Attituden fejler intet på danske Claras popdebut ‘August Eighteen’

Attituden fejler intet på danske Claras popdebut ‘August Eighteen’
Clara.
Foto: Niklas Adrian
Attituden fejler intet på danske Claras popdebut ‘August Eighteen’ - August Eighteen
3 6
Clara
'August Eighteen'

Album, Sony

Den danske popscene er en underlig størrelse. De seneste par år er det de færreste, der har turdet gå popplanken ud for alvor, og i stedet har vi fået en masse lidt quirky, halvindadvendt popmusik, der ikke rigtigt har haft den helt brede gennemslagskraft. Er det virkelig kun Mø, der kan lave pop af internationalt format?

Clara lader til at ville gøre min påstand til skamme, for hendes debutalbum, som udkom på hendes 18-års fødselsdag, er et rendyrket popalbum, der ikke sparer på hverken attitude eller catchy omkvæd.

‘August Eightheen’ er egentlig et helstøbt og stilbevidst album, og det lader til, at Clara allerede er ret afklaret med, hvilken retning hendes musik skal gå i. Albumlængden er afgrænset til perfekte ni numre, der alle peger på en EDM-poppet, næsten lidt amerikansk lyd, hvor Claras komprimerede, attitudefulde stemme står tydeligt i forgrunden.

Sponsoreret indhold
Hver lørdag fra klokken 23 ...
... forvandles Hotel Cecil til Cecil AM. Kom indenfor og mærk stemningen.
Cecil AM

Men den retning er set så mange gange før, at hendes sange fremstår popgeneriske og som noget, der nærmest er skrevet til at lande på en bestemt Spotify-playliste. EDM-lydene, numrenes opbygning og de relativt harmløse tekster passer perfekt ind i forestillingen om, hvordan en popsang skal lyde i 2018, men de overrasker på intet tidspunkt lytteren. Ikke at mainstreampop skal være banebrydende i sit udtryk – det er trods alt mainstreampop – men de lidt for genkendelige elementer på ‘August Eighteen’ kommer til at virke som et udtryk for en manglende musikalsk stillingtagen.

Claras styrke, og hendes allermest karakteristiske træk, er hendes stærke vokal, og man kan tydeligt høre, at den har få begrænsninger. Klangligt besidder den masser af knirken, luft og den quirky artikulation, som Zara Larsson, Astrid S og Julia Michaels har gjort til en næsten obligatorisk del af at være kvindelig popsanger.

Hendes stemme fremstår rå og fuld af attitude på singlen ‘Slippin’ og ikke mindst den aggressive, næsten dubstep-agtige ‘Suffocating’ – vokalen er klart stærkest, når den er mindst skabet og uden for mange unødvendige fraseringer eller overartikulerede ord. Man lytter virkelig efter, når Clara næsten råbesynger på ‘Forgive Me’, og hun formår at tilføje en del personlighed til den ikke særligt bemærkelsesværdige produktion.

Singlen ‘Fool’ har med sine bip bip-spil-agtige lyde stor lighed med Charli XCX-nummeret ‘Boys’, og selv om den lighed er en tand for stor, er det et ganske fint nummer, hvor en nuttet, halvflabet tekst tilføjer en sødme, man ikke ser på så mange andre numre fra ‘August Eighteen’.

Der er ingen tvivl om, at Clara er en fin popsangskriver, men det ville virkelig klæde hendes tekster og melodier, hvis de kom i en knap så forudsigelig indpakning.


Kort sagt:
Claras debut er egentlig et helstøbt og stilbevidst album, og det lader til, at den danske sangerinde allerede er ret afklaret med, hvilken retning hendes musik skal gå i. Men den retning er set så mange gange før, at hendes sange fremstår som noget, der nærmest er skrevet til at lande på en bestemt Spotify-playliste. Der er ingen tvivl om, at Clara er en fin popsangskriver, men det ville virkelig klæde hendes tekster og melodier, hvis de kom i en knap så forudsigelig indpakning.