(Spoiler alert: Læs først, når du har set ‘Industry’ sæson 4 færdig)
KOMMENTAR. Som det efterhånden er tradition, sluttede ‘Industry’s fjerde sæson endnu mere sindssygt, end den startede:
Kit Haringtons Henry Muck er kravlet ud af glory holet til den ubarmhjertige virkelighed, hvor han står til at få det fulde ansvar for kuldsejlede Tender. Ikke mindst takket være Yas, der har udleveret ham til pressen.
Da den egentligt ansvarlige, Whitney Halberstram (Max Minghella), tilbyder rigmanden (og måske hans åbne røvhul) en flugtvej og et litauisk pas, spytter han ham nærmest i ansigtet med sine overklassemanerer. Meget kan han fornedre sig til, men ikke at opgive sin titel som Sir Henry Muck til fordel for en falsk identitet: »Eat my shit, you peasant«.
Det svier måske lidt, indtil han kommer hjem og når at tro, at Yas ikke har både forrådt ham og forladt ham. »Jeg elsker dig«, hviner han, mens politiet står og kigger på inde fra stuen.
For blot et par afsnit siden gjorde en af seriens bedste karakterer, Eric Tao, melankolsk ækel exit, vandrende mod intetheden, efter at være blevet taget på video med pikken i munden på en meget mindreårig pige.
Inden det blev Rishi formentlig skrabet af asfalten og smidt i fængsel med to kvæstede fødder.
På vinderfronten er der Harper og hendes nye, vover man sige det, hold (!), der fejrer millionudbyttet af deres ufine short-manøvre med champagne og McDonald’s-pomfritter.
Og så er der Yas. Som efter bruddet med Henry er blevet til Ghislaine Maxwell, yassified.
Intet er som før, og på den måde er alt præcis, som det plejer.
Efter et mesterværk af en sæson, ingen havde hverken forventet eller turdet håbe på, er ‘Industry’ nu ovenikøbet blevet fornyet til en femte og sidste af slagsen.
Og selvom serien aldrig har været bange for noget som helst, bevæger den sig i finaleafsnittet ‘Both, And’ sig ind i en ny og mere direkte omgang med virkeligheden, som kridter banen op til en status som endnu mere sortsynet samfundsskjald.
»Med sæson 1 versus sæson 4 er der en slags forskel mellem vérité-realisme og sandhed. Jeg føler, vi virkelig gik efter vérité-realisme i sæson 1. Jeg tror, serien er blevet en slags hyper-ægte blik på det kapitalistiske system, nærmest på steroider. Det er senkapitalisme blæst op til operatiske, melodramatiske proportioner, med karakterer som er bombastiske, nærmest som cancerknuder af de karakterer, de var inden«, har den ene skaber, Conrad Kay, fortalt i interview med Variety.
Og især én skurkeforvandling er uden malignt sidestykke.
Nazister til bords
I finaleafsnittet har Yas inviteret Harper til Paris, hvor hun er vært for en fundraiser til ære for (den fiktive) højrefløjspolitiker Seb Stefanowicz, der kommer fra en indercirkel af »post-liberale neo-reaktionære teknoaccelerationister« og nær ven af den virkelige Trump-støtte og nederdrægtige techmogul Peter Thiel.
Al Harpers nyfundne harmoni med sin gamle veninde (fra forrige afsnits rørende judasdans på klubben!) forsvinder dog, efter hun møder sine sidekammerater ved middagen. Det er nemlig de to nazister, vi mødte tidligere i sæsonen!
»You sat me next to two fucking nazis tonight«, meddeler Harper den happy-go-lucky arrangør, der ævler løs om al den selvrealisering og glæde, hun har fundet i sit nye arbejde som überhøjrefløjens hvidvaskende overgrebsalfons i designertøj. The girlification of evil.
Men ikke engang Yasmin er så dum, at hun ‘kommer til’ at placere sin sorte veninde i verdens største sociale sandwich rassismus, vel? Måske er det nærmere en hævn for hele Harpers Tender-takedown?
Eller vil hun bare gerne reddes?
Marisa Abela dirrer katatonisk, mens hun udlægger sin hjemmestrikkede »both, and«-moralfilosofi, der godskriver hendes nye liv som malker af mandlig ondskab: Han er en mand, og også et udyr, både og … ergo er det okay at fluffe ham med børneludere. Det er i samme svada, hun viser Harper videoen af Eric.
Det er dog nok især en anden mand, Yas prøver at erkende som menneskeligt udyr.
Faderopgøret
Hurt people hurt people, som man siger, og du finder ikke mere ituslået traumemonster end Yasmin Hanani, der i sidste sæson lod sin sexual predator-far drukne i middelhavet. Her blev det også mere end antydet, at deres far-datterrelation muligvis også befandt sig i gråzonen for acceptabel “kærlighed”.
Arven fra Daddy Kanani har ligget på lur hele denne sæson, men bliver først hevet helt frem i lyset til allersidst. Som repræsentant for præcis den grumme eliteadfærd, Yasmin nu selv specialiserer sig i at udnytte.
Dagen efter “festlighederne” lukker hun sig inde i sin suite og lytter til den sidste lydbesked, faren efterlod hende i loop. Hun savner ham, men samtidig er det også, som om hun inhalerer hans ånd gennem den posthume stemme.
Mellem linjerne er en by i Rusland (som i øvrigt også havde en klam finger med i Tender-spillet), men who cares. Det er kvalmt på sådan en lækker-ætsende måde. Det er også modigt at tage kvindelige karakterer til den form for moralske yderligheder – lade dem blive til deres far for en gangs skyld.
Ligesom det er vovet, da slutscenen med Harper Stern i sit privatfly direkte citerer finaleafsnittet af ‘Mad Men’s femte sæson med sit »er du færdig?«-spørgsmål som ekko af »er du alene?« – begyndelsen på enden for reklamemanden. Jeg tager gerne Myha’la som 2026’s bud på Don Draper i en sæson mere.
Man kan sagtens afsky ‘Industry’ for at omsætte al verdens ondskab til hurtige gys og tom fornøjelse. For mig er det evnen til dramatisk at kopiere kapitalismens logik, der gør serien så genial.
Mens sæsonen er braget derudaf, er Epstein-filerne kun blevet mere relevante. ‘Industry’ viser sig igen og igen at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt til at favne alt det, der er så forkert.
På den halvanden måneds tid, der er gået, siden jeg som anmelder fik tidlig adgang til hele serien, føles parallellen til virkeligheden slet ikke så fortænkt alligevel. Det burde være latterligt, men det er nærmere uhyggeligt realistisk.
Hvad kommer der til at ske i sæson fem af ‘Industry’? Tiden vil desværre nok vise det. Følg frygtsomt med i verdenssituationen indtil da.
Det eneste, vi ved, er, at Whitney Halberstram stadig kigger med fra den anden side af glory holet.
‘Industry’ kan ses på HBO Max.