»’Game of Thrones’ sæson 8 har flere dødsfald end alle de forrige år«, fortæller Sophie Turner

‘Game of Thrones’ har alle dage været kendt for et højt body count og en forkærlighed for at tage livet af sine mest elskede karakterer. Men i den afgørende sæson 8 kommer det til at tage overhånd, fortæller Sophie Turner, der spiller Sansa Stark, i et interview med Gold Derby, som kan ses i bunden af artiklen.

»Jeg kan sige, at der afgjort er en stor forening af folk. Alle slår sig sammen for at bekæmpe den forestående ødelæggelse«, siger skuespilleren om det massive slag, der kommer til at stå i den nordlige del af Westeros, når Daenerys og Jon sætter ud for at møde The Night King og hans nyligt erhvervede drage og hær af udøde.

»Der er mange spændinger mellem de her små grupper, der kæmper for, hvad de tror er rigtigt. Det er ‘Game of Thrones’, så det kommer til at være blodigere med mere død og mere emotionel smerte end alle årene før«.

Allerede nu ved vi, at sæson otte har den hidtil største krigssekvens i serien, der blev filmet over 55 nætter i løbet af foråret. Og vi har svært ved at holde forventningerne nede.

‘Game of Thrones’ sæson otte får premiere i løbet af 2019.

Læs også: ’Game of Thrones’-skuespiller er dødtræt af celebrity-cameos – »især Ed Sheeran«

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af