I sidste uge skabte Vogue og Beyoncé opmærksomhed med stjernens forside på magasinets septemberudgave, der samtidig indebar hendes første ‘interview’ i flere år.
Ud over at være et forholdsvis afslappet og naturligt kig på Beyoncé, der pt. turnere USA rundt med sin mand og deres ‘On the Run II’-show, så var det også Vogues første forside skudt af en sort fotograf.
Nu har Vogue og fotografen Tyler Mitchell så sluppet ovenstående video, der giver et behind-the-scenes-kig på skydningen. Til tonerne af Curtis Mayfields ‘The Makings of You’ ser vi Beyoncé få flettet sit hår og posere i flere forskellige outfits i de vhs-agtige filmoptagelser.
Det er dog åbningsskuddet af Blue Ivy – det eneste med reallyd – der virker mest hjertevarmende.
Læs også: Fem essentielle citater fra nyt og yderst sjældent Beyoncé-interview