Norah Jones
Det er åbenbart sæson for at slå op. For John Mayer er i hvert fald ikke den eneste, der denne mandag er aktuel med et album om høj bølgegang på parforholdsfronten. Men modsat sin jævnaldrende landsmand så formår Norah Jones faktisk at få en interessant og engagerende lytteoplevelse ud af det.
Hvis man stadig forbinder den 30-årige newyorker med den hyggejazzede, kolossalt succesfulde debutskive ‘Come Away With Me’, så bliver man dog overrasket. For i denne omgang har hun på størstedelen af albummets 13 sange, der primært henter inspiration fra singer/songwriter, country og blues, parkeret sin ellers faste musikalske partner, klaveret, ude i kulissen. Og derudover har hun også inviteret nogle interessante sparringspartnere indenfor.
Will Sheff fra det stærkt anbefalelsesværdige indierock-outfit Okkervil River har hjulpet til med at skrive den indtagende ‘Stuck’, der er drivende melankolsk, men samtidig så delikat iscenesat at ikke et øje er tørt. Og så giver alt. country-darlingen Ryan Adams sit sangskrivningsmæssige besyv med på ‘Light As a Feather’, der faktisk fremstår mere afbalanceret end en del af hans seneste svingende solopræstationer.
Norah Jones’ egne kompositioner holder dog også en pæn standart – ikke mindst på den korte, men formfuldendte hjerteknuser ‘You’ve Ruined Me’ – og der hviler generelt en mere afklaret modenhed over ‘The Fall’ end på hendes tidligere, mere letbenede album. Hendes melodier er ganske enkelt blevet mere forpligtende, personlige og langtidsholdbare.