Glasser

Fra de første percussion-loops og synthbas-jag på åbningsnummeret ‘Apply’ bliver man suget ind i Cameron Mesirows dragende musikalske univers. Et univers skabt af ren lag-på-lag-ekstase i loop-land, hvor Mesirows eventyrlige vokal svæver omkring og skaber smukke vokalharmonier med sig selv. Som en anden Alice i Eventyrland omgives hun af alverdens simple instrumenter fra håndklap, xylofon, claves og kazoo til stort orkestrerede passager.

Det kan lyde som mange andre soveværelsesprojekter med legetøj og internettet inden for rækkevidde, hvilket det også var, da Mesirow startede sit Glasser-alias. Men på debutalbummet er det så meget mere. Måske takket være producerhjælp fra blandt andre Fever Ray-samarbejdspartnerne Van Rivers & the Subliminal Kid. I hvert fald deler Fever Ray og Glasser evnen til at skabe formfuldendte og forførende værker.

Mesirow lyder dog mere glad i låget og spontan i sin tilgang til musikken end Karin Dreijer Andersson. For eksempel kunne ‘Home’ lyde som Hot Chip sluppet løs på et børneværelse. Oftest dyrker Mesirow dog næsten meditative og bastunge stemninger. Og ud over ‘Apply’ og ‘Home’ er albummet på inden måde fyldt med hurtige single-fix. I stedet er det altså den opdagelsesrejsende lytter, der belønnes, når Mesirow guider os rundt i sit imponerende album, der sagtens tåler sammenligning med Björks tilgang til ‘Vespertine’.

Og ja, turen går selvfølgelig i ring, så der sluttes af med de percussion-loops, der sparkede ‘Apply’ i gang. Så tag bare en tur til.