»Helle-pigen, hun ryger smøger«: En kort tidslinje over Thorning-Schmidts kærlighedsaffære med rap

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Da Barack Obama var præsident, kunne man godt blive lidt misundelig over, at USA havde sådan en hip, hiphop-elskende leder med god musiksmag. Altså, den dag i dag bliver mandens playlister jo mødt med begejstring verden over, og Spotify har endda engang tilbudt ham job som playlisternes præsident (ja, seriøst.)

Men måske er der ingen grund til at blive grøn i hovedet af jalousi, for vi har faktisk vores egen rap-interesserede eks-statsleder herhjemme. Nemlig selvfølgelig Helle Thorning-Schmidt, der netop har haft en gæsteoptræden i musikvideoen til ‘Blæstegnen’ af Tessa og Orgi-E.

For ikke nok med, at hun tidligt i karrieren faktisk fik sit eget rappernavn: Gucci Helle. Thorning-Schmidt kommer også (ligesom de to ovennævnte rappere) fra Københavns Vestegn, og har faktisk et mangeårigt forhold til den danske hiphopscene. Vi har samlet højdepunkterne i eks-statsministerens kærlighedsaffære med rapmusikken.

2011: ‘Gucci-Helle går verden rundt’

Ovenstående er en overskrift fra DR, der handler om, at Thorning-Schmidts øgenavn blev verdenskendt, da hun blev valgt til statsminister.

Hov, sagde vi øgenavn? Der skulle naturligvis stå rappernavn – og vi burde have vidst fra det sekund, vi første gang hørte, at vores statsminister delte fornavn med Gucci Mane, at hun ville være noget helt særligt for den danske hiphopscene.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2012: I Clement med en sveddryppende Kidd

Kidd sagde, at han kun ville besøge Clement, hvis den daværende statsminister også dukkede op. Den hemmelige hiphop-connaisseur Thorning-Schmidt sagde selvfølgelig straks ja.

Og så havde den storsvedende Kidd jo ikke noget andet valg end at forlade morgenfesten, han var til, og troppe op. Hvilket resulterede i et vaskeægte stykke dansk musikhistorie – »jeg stopper med musik«, og alt det der. Så tak for det, Thorning!

Lidt senere i 2012: Fjerner billede af Kidd

Alle blev efterfølgende rasende over, at statsministeren havde lagt et billede op af hende og Kidd, fordi rapperen åbenbart havde sagt, at han ville ønske, at nogen dræbte Pia Kjærsgaard.

Ja, man glemmer lidt, hvor vildt Kidd havde det dengang…

Anyway: Helle Thorning-Schmidt fjernede opslaget, der ellers havde den her legendariske cool mom-tekst: »Fik stor street creed derhjemme i går hos pigerne, da jeg havde mødt Kidd«.

2015: Til DMA-efterfest med Suspekt, smøger og hvidvin

Overskriften siger vel egentlig det hele. Der gik ordentlig Vestegn i den til Danish Music Awards, efter at Helle Thorning-Schmidt havde overrakt Suspekt prisen for ‘Årets Gruppe’ – hvorefter Orgi-E kaldte hende »Vestegnens flotteste MILF«.

Senere udtalte Danmarks uofficielle minister for hiphop, at cigaretten slet ikke var hendes, og at hun i det hele taget aldrig nogensinde røg. (Hun holdt den sikkert bare for en veninde…).

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2017: Suspekt namedropper Thorning-Schmidt på ‘100% Jesus’

Albertslund-trioen udødeliggjorde derefter statsministeren med titelnummeret på deres sjette album: »Helle-pigen, hun ryger smøger«, lød det herligt nok på omkvædet.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2020: Helle <3 Tessa

Efter længere tids gensidige kærlighedserklæringer på Instagram poster Helle Thorning-Schmidt et billede på Instagram af sig selv og Tessa med teksten: »Love this girl«.

Og man forstår godt, hvor kærligheden kommer fra: Begge er jo kvinder fra Vestegnen, der er strøget helt til tops.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2020: Den tidligere statsminister er en Hottie med lyserødt hår

Jep, Hottie er nemlig det, Megan Thee Stallion kalder sine fans, og dén skare inkluderer Danmarks tidligere statsminister. (Hvilket betyder, at hun altså både er Sjakalina og Hottie).

Thorning-Schmidt farvede nemlig håret pink i november og postede, til stor begejstring for sine følgere, nogle stories, hvor hun gav den gas til Megan Thee Stallions ‘Body’. Og her er det store spørgsmål så selvfølgelig: Hvornår kommer Helle Thorning-Schmidt egentlig på TikTok? Er hun det måske allerede?

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2020: Tessa og Orgi-E udgiver ‘Blæstegnen’-musikvideo

Okay, vi kan ikke engang lyve, vi elsker alt ved den her musikvideo-cameo. Det er jo den hellige Vestegns-treenighed, der er med her. Det er næsten synd, Helle Thorning-Schmidt ikke får lov til at rappe en linje eller to.

Vi vil faktisk gå så langt at sige, at denne video er det endelige bevis: Glem alt om Barack Obama, Gucci Helle er verdens mest hiphop eks-statsleder.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af