Her er koncerterne, du skal opleve i januar – seks danske talenter på én aften

Nyt år, nyt ... koncertbudget? Der er i hvert fald mange spændende musikalske oplevelser på programmet i januar. Her er dem, vi glæder os mest til.
Her er koncerterne, du skal opleve i januar – seks danske talenter på én aften
Ida Laurberg. (Foto: Jeppe Klausen.)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ida Laurberg

18. januar, Train + turné

Det viste sig at være den helt rigtige beslutning, da Ida Laurberg i slutningen af 2022 vinkede farvel til sin engelsksprogede emopop for nu i stedet at omfavne sit modersmål.

Siden da er hendes popularitet kun steget, og indtil videre har skiftet da også kastet nogle rigtig stærke popsange af sig – fra den første dansksprogede single ‘Terrier’ til det storhittende Andreas Odbjerg-samarbejde ‘Jeg ka’ rigtig godt li’ dig’ og senest ‘Mellem mor og far’.

Nu drager sangeren på en mindre turné til Aarhus, Aalborg og København, så det skal blive spændende at se, om materialet udelukkende kommer til at være dansk, eller om hun også trækker på bagkataloget.

På sidste års Roskilde Festival (og her mener vi altså i 2023!) sang hun kun danske sange, så det tyder i hvert fald på, at hun har nok at give af.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Slowdive

21. januar + 24. januar, Store Vega

Slowdive-comebacket forsætter. I 2017 vendte shoegaze-pionererne stærkt tilbage med deres første album i mere end to årtier, og i september fulgte de op med det ligeledes storroste ‘Everything Is Alive’.

Det album tager de nu med på turné, og i samme omvæltning spiller de to koncerter i Store Vega med Pale Blue Eyes som support.

Briterne må siges at være hyppige gæster i Danmark, men vi klager ikke. I 2022 var de eksempelvis blandt højdepunkterne på årets udgave af Syd for Solen, og bandets seneste besøg i Store Vega var også en succes.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Vegas Udvalgte 2024

26. januar, Store Vega

Hver januar præsenterer Vega en række nye danske navne, som de tror får et spændende år. I 2023 havde de blandt andre Kind Mod Kind, Debbie Sings og Giift på programmet, og nu er spillestedet klar med et nyt kuld.

Her finder vi ikke mindst Ilma, der tilbage i november udgav det lovende debutalbum ‘Everything I Love Is Killing Me’, samt Dos Santos, der er aktuel med debut-ep’en ‘Samba’. Årets felt tæller desuden Tamara, Faza, Smag På Dig Selv og Aarhus-bandet Sauna Senere.

Nu kan alle seks artister altså opleves på én aften.

Flere spændende koncerter i januar:
6. januar: Ricky Rich (Pumpehuset)
12. januar: Lucky Lo (Store Vega + turné)
19. januar: Bjørn (Ideal Bar)
13.-14. januar: Den Sorte Skole (Rust)
14. januar: First Aid Kit (Store Vega)
18. januar: Olivver (Lille Vega)
19. januar: Vinterbyhaven 2024 (Pumpehuset)
20. januar: Gold Panda (Ideal Bar)
24. januar: Blæst (Pumpehuset + turné)
24. januar: Østen, Beinir, Ella Augusta, Prototypen & Pak (Hotel Cecil)
27. januar: Masego (Falkoner Salen)
31. januar: Gents (Rust)

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af