Slowdives skrøbelige succesformel sejrede i Store Vega
Slowdive har været flittige til at besøge Danmark siden gendannelsen, og det viste de britiske shoegaze-legender endnu en gang i Store Vega, at vi skal være glade for. Med den genredefinerende og bandkarakteriserende lyd havde publikum endnu en gang muligheden for at lade sig omslutte af lyd og drømme sig væk til de fragile og melankolske popsange, der gemmer sig bag støjdynen.
På sædvanlig vis gjorde Slowdive ikke meget ud af at henlede opmærksomheden på andet end den egentlige musik. Unødvendige og defekte visuals, bassisten Nick Chaplins smådynamisk rocken og Rachel Goswells hyggesnak mellem et par sange var det eneste, der synes at forekomme på scenen udover den fantastiske omsorgsfulde vellyd.
Det er en livetilgang, der er skrøbelig. Fungerer lyden ikke, fungerer shoegaze heller ikke, og det er ingen let opgave at balancere lydbilledet ordenligt. My Bloody Valentine-frontmanden Kevin Shields nåede angiveligt til konklusionen, at ingen andre end ham selv kunne gøre det ordentligt bag mixerpulten, hvilket fik ham til i stedet at gå til plan b: At kompensere med ekstremt høje lydniveauer.
På lignende facon har specielt niveauerne på bas og trommer tidligere synes at suge dele af magien fra vokalerne samt Neil Halstead og Christian Savills guitarer væk hos Slowdive. Dette var ikke tilfældet i det udsolgte Store Vega.
Rachel Goswell har i stigende grad bidraget med ekstra instrumentering siden gendannelse. I 2014 var hun med som sanger og tamburinist. Efter udgivelsen af sidste års selvbetitlede album tilføjede hun synthesizer til sit setup, mens hun i Vega havde udvidet med guitar. Simon Scott har tidligere været for tæt på grænsen til, hvor utight trommerne kan tillade sig at være, selv om det ligger lidt i shoegaze-dna’et at hænge. Det synes bandets turnéaktivitet at have få glattet ud.
Der var ikke de store overraskelser i setlisten, men den indeholdt til gengæld ikke reelt svage indslag. Specielt ’Star Roving’, ’Souvlaki Space Station’ og ’Golden Hair’ stod som lydmæssigt knivskarpe højdepunkter.
Kombinationen af den gradvise perfektionering af lydbilledet samt de fantastiske sange på det nye album (’Don’t Know Why’ fik sin debut på dansk grund) gør, at bandets vitalitet forekommer tiltagende.
Læs anmeldelse: Slowdive ‘Slowdive’