20. Kundo ‘7100’
Ung rapper, der blæser bars udover at faux-Just Blaze-beat? Det giver os ‘Forklar ma’ af Artigeardit-vibes. Og vi ved jo, hvordan det gik med ham.
19. Bjørn ‘Tog min tid’
Violinspil, Bubbi Bjørn-bars og hjemmelavede beats, der lyder, som om de har kostet en formue. Det her danske raptalent har hele pakken.
18. Evil House Party ‘Sky High’
Der er altid en pris, der skal betales, når rusen har lagt sig. Men nogle gange vil man bare gerne blive i følelsen af udødelighed – som Evil House Party gør det på denne euforiske cocktail af drum’n’bass, emorap og britpop.
17. Debbie Sings ‘Wish Upon A Star’
Hyperpoppen er død, men kaotisk, autotunet country-EDM er i høj grad i live.
16. Kind Mod Kind feat. Medina ‘Love Isn’t Easy’
Hun lagde fundamentet for artister som D1ma, Pil og selvfølgelig Kind Mod Kind, og nu dukker hun også op på deres sange. Velkommen til Medinassancen.
15. AV AV AV ‘Loving’
Længe før Fred Again.. blev en verdensstjerne, lavede AV AV AV britisk-inspireret klubmusik med et følsomt hjerte af guld. Nu er trioen tilbage, og opskriften smager bedre end nogensinde.
14. Artigeardit & Lamin ‘Hva status’
Stort set alle sange fra Artigeardits ‘Længe leve’ fortjener en plads på denne liste, men vi har allerede kåret det album til årets bedste.
Så lad i stedet denne plads gå til Artigeardit og Lamins Jersey club-banger, der viste, hvorfor de to rappere havde 2023 i deres hule hånd.
13. First Flush ‘Ildfluer’
First Flush mestrer den tre minutter lange rocksang til perfektion, og det er tydeligere end nogensinde på dette bittersøde breakup-anthem. Aldrig har de været så poppede. Aldrig har de lydt så godt.
12. Kingtommi ‘Cruise Mode’
’Cruise Mode’ rummer alle de ting, vi elsker ved Kingtommi: Storhed og forfald, selvtillid og sårbarhed, rapper-attitude og popsensibilitet. Og selvfølgelig biler. Masser af biler.
11. Julie Pavon ‘High’
Hør bare måden, hun synger spytter titlens »high« ud på. Både foragtfuldt og forpustet. Som en flue, hun har fået i munden. Ingen anden kan få så meget intensitet ind i én stavelse lige nu.
10. Søn ‘Mrs. President’
På den bedste sang fra Søns tredje album går forsanger Kristoffer Jessen til syndsbekendelse om sine falske orgasmer og sammenligner sig selv med Kylie Jenner. Samtidsband, indeed.
9. Guldimund ‘Halskæde’
Det havde været oplagt at vælge ‘Det’ kun vigtigt, hvad det er’, men Guldimund holder det utrolige niveau på denne inderlige ballade, han skrev på en eftermiddag to dage inden sin Roskilde-koncert. En eftermiddag!
8. Brimheim ‘Literally Everything’
Brimheim plejer at lave musik, der skal høres derhjemme, mens tårerne trillerne ned ad kinderne. Nu laver hun musik, der skal høres på dansegulvet … mens tårerne triller ned ad kinderne.
7. Giift ‘Home Stu Freestyle’
En af Giifts største styrker er hendes evne til at skabe intimitet. Termen soveværelses-r’n’b har sjældent passet bedre.
Så selvfølgelig er hendes bedste sang i 2023 opkaldt efter det private hjemmestudie. Stedet, hvor man både er helt sig selv og helt inde i musikken.
6. Afskum ‘Adrenaliner’
Er det et kampklart manifest? Et angstanfald for åben mikrofon? Vi ved det ikke helt. Vi ved bare, at denne techno-stormende eksplosionen af en sang rummer store følelser – som i rigtig store følelser.
5. Gilli ‘Skarpt lys’
Gilli rykkede tættere på klubmusik i 2023, og intet sted lykkedes det bedre end på ‘Skarpt lys’, hvor hans autotunede vokal lød som forbilledet Jul, og lydbilledet næsten bevægede sig over mod eurodance.
4. Dayyani ‘Drag Quarterback’
Vi har sagt det før, og vi siger det igen: Indflydelsen fra Kanye Wests ’Yeezus’ har aldrig været større end nu. Hør bare de forvrængede vokaler og den fandenivoldske produktion på Dayyanis hidtil hårdeste og bedste nummer.
3. Ukendt Kunstner ‘Dansktop’
Der er en dobbelthed i den her sang.
På den ene side siger Ukendt Kunstner implicit, at andre artister kan få lov til at skændes om, hvem der er den bedste danske rapper. Det er duoen ikke interesseret i, de er for længst ‘Dansktop’ – de er kulturarv. Generationsmusik.
Men samtidig er sangen, modsætningsfyldt nok, selv primært en opvisning i, hvor vanvittig gode, ja, uovertrufne, Hans Philip og Jens Ole McCoy er til at lave netop rapmusik.
Hans Philip løber cirkler om sig selv (og alle andre danske rappere), og skifter fra Ukendt-classic-flows til MF Doom-bars, mens McCoy brillerer med de beat-switches, yngre producere er så glade for.
Så ja, Ukendt er dansktop. Men de er fandme også dansk rap.
2. Zar Paulo ‘Ik gå så langt’
Zar Paulos hidtil eneste akustiske sang kan måle sig med de fleste store britpop-ballader, men det er lyrikken, der for alvor gør den til noget unikt.
På overfladen er det en hjertevarm opfordring til at passe på hinanden. En empatisk opmuntring til den »kammerat«, forsanger Emil Vammen synger om i c-stykket, før han bevæger sig op i sit kuldegysende øvre register.
Men som det altid er tilfældet med Zar Paulo, er intet så simpelt, som det først ser ud.
»Jeg har magtfulde venner«, minder Vammen om, og pludselig begynder alle hans gode råd at lyde som ordrer. Som om du i virkeligheden ikke har noget andet valg end at gøre, som han befaler.
Er det en kærlighedserklæring eller en trussel? Omsorg eller manipulation? Vi får aldrig svaret. Og måske er det derfor, vi vender tilbage igen og igen.
1. D1ma ‘Moonlight’
»Natten, det er vores tid«, synger D1ma på ‘Moonlight’, og indkapsler dermed sin egen persona.
Den maskerede rapper synger om køreture under månens skær og fester på mørke klubber, men også – og måske primært – om al den angst og de traumer, der ligger og summer bagved. Måneskinnet er jo per definition melankolsk.
De følelser har D1ma skabt en ny lyd omkring. Han bruger Jamaikas somali blues som udgangspunkt, men krydrer med The Weeknds fremmedgjorte r’n’b. Han låner fra Medinas klubbede pop, men tilføjer noget hårdere, noget næsten uhyggeligt.
Resultatet er kærlighedssange uden kærlighed, festmusik, der føles, som om den kredser om et vakuum, et sort hul midt på dansegulvet. Det her er måneskinnende, dyster pop til generationen, der har opdaget opioider, og som selvmedicinerer mod angsten.
‘Moonlight’ er – på godt og ondt – sangen til tiden.