20. Slowthai ‘Ugly’
Fra samfundsspiddende grime-rap til selvransagende postpunk. Genreskiftet var vovet, men det kræver endnu mere mod at kigge så dybt ind i spejlet, som Slowthai gør her.
19. Lil Yachty ‘Let’s Start Here’
2023 var året, hvor alle rappere gik rock. Men ingen gik så langt som Lil Yachty, der på dette timelange syretrip lod sig genføde som en slags autotunet Pink Floyd.
18. 100 Gecs ’10.000 Gecs’
Hyperpop-pionererne gik rock, og de skruede samtidig Gecs-volumen op på hele 10.000. Dermed viste de, at ikke kun popmusikken kan tages under hyper-behandling.
17. Doja Cat ‘Scarlet’
Det går ikke altid godt, når popstjerner omfavner deres indre superskurk (hej, ’Reputation’!). Men man hænger ved hvert ord, når Doja Cat omfavner the dark side, og samtidig genfødes som rapper.
16. Holly Humberstone ‘Paint My Bedroom Black’
Gotisk popmusik har ikke lydt så godt, siden Billie Eilish for snart fire år siden udgav sit debutalbum. Holly Humberstone er kommet for at blive.
15. Peso Pluma ‘Genesis’
Hornmusik, hiphop-attitude og en global succes så eksplosiv, at narkokartellerne, der angiveligt finansierer musikken, må have tabt cigaren. Peso Pluma var ustandselig i år.
14. Veeze ‘Ganger’
Man kan sige mange komplicerede og kloge ting om hiphop, men i sin kerne handler det om at sige originale ting på nye måder. Og i 2023 var få lige så opfindsomme som Michigan-rapperen Veeze.
13. Mitski ‘The Land is Inhospitable and So Are We’
Vi havde ikke regnet med, at Mitski ville score et vaskeægte TikTok-hit med sangen ‘My Love Mine All Mine’. Men vi klager ikke, hvis det får verden til at lytte til denne sjælerystende countrypolitan-plade i sin helhed.
12. NewJeans ‘Get Up’
K-pop er inde i en ny tidsregning. NewJeans gentænker genren som stilsikker, smagfuld, skinnende pop – blandt andet produceret af danske Erika de Casier og Fine Glindvad.
11. Sexyy Red ‘Hood Hottest Princess’
Sexyy Reds tøjlesløse tekster fremkalder to reaktioner hos os. Først: ’Det sagde hun ikke lige, det der!’. Derefter: ’Hvad i alverden kommer hun til at sige som det næste?’.
10. Sufjan Stevens ‘Javelin’
Det er ikke mange musikere forundt at begå et af sine bedste værker mere end 20 år inde i karrieren. Men Sufjan Stevens gjorde netop det, da han gik back-to-basics på det tragisk smukke ’Javelin’.
9. Ice Spice ‘Like..?’
Men, men, men, den her ep er jo kun 13 minutter lang? Ja, lige præcis, sublime Ice Spice havde ikke engang brug for et kvarter for at vinde 2023.
8. Troye Sivan ‘Something to Give Each Other’
Queermiljøet har altid omfavnet popmusikken og kåret sin egne helgener. Men først med dette album har vi fået en queer mainstream-popstjerne, der placerer sin seksualitet centralt i sine tekster og musikvideoer.
7. Wednesday ‘Rat Saw God’
Livet i de amerikanske sydstater lyder grummere end nogensinde på det her album, hvor forsanger Karly Hartzman tager os med tilbage til sine turbulente teenageår i Greensboro. Fra sexshoppen til søndagsskolen.
6. Jpegmafia og Danny Brown ‘Scaring the Hoes’
To af genrens største weirdos slog i 2023 pjalterne sammen og skabte forventeligt nok årets mærkeligste hiphopalbum. Og måske også det bedste.
5. PinkPantheress ‘Heaven Knows’
Når vores børnebørn en dag spørger os, hvordan popmusik lød i 2023, vil vi spille det her suverænt tidsåndsindkapslende værk for dem og sige: Som den her samling overlegne, TikTok-venlige cutecore-popsange af PinkPantheress.
4. Lana Del Rey ‘Did You Know That There’s a Tunnel Under Ocean Blvd’
Traptrommer, skønhedsfejl og en fire minutter lang spoken word-prædiken fra celebrity-præsten Judah Smith. Lana Del Rey er mere skødesløs end nogensinde på dette overrumplende stykke selvmytologisering, og resultatet er lige så smukt, som det er rodet.
3. Boygenius ‘The Record’
Boygenius gik i år fra indie-darlings til ‘SNL’-certificerede superstjerner, og det hele startede med dette mirakel af et debutalbum.
’The Record’ har ofte karakter af et sammenskudsgilde, og det er aldrig svært at høre, hvem af de tre medlemmer der i sin tid må have haft et givent nummer med til bordet.
Men styrken ved Boygenius er, hvordan de som supergruppe ikke bare giver plads til hinanden, men også støtter op om hinanden.
Som når en klokkeklar Phoebe Bridgers-skæring som ’Emily, I’m Sorry’ tages til nye højder af de andres himmelske harmonier. Eller når Bridgers selv spæder til med sin katarsiske skrigen på Julien Bakers emorocker ’$20’.
Det er lyden af musikalsk kemi. Men det er frem for alt lyden af venskab.
2. Olivia Rodrigo ‘Guts’
2023 har været et sløjt år for mainstream-rocken, men Olivia Rodrigos ‘Guts’ er den gyldne undtagelse.
For ja, indimellem de rørstrømske ballader, hun i sin tid brød igennem med – og tro os, de er mindst lige så gode denne gang – gemmer der sig en vaskeægte rockplade.
Rodrigo bliver ofte kritiseret for at bære forbillederne uden på tøjet, men på ‘Guts’ formår hun at gøre hver og en af disse inspirationskilder autentiske for netop hende.
Således bliver 90’ernes riot grrrl-æstetik til en sang om at hooke op med sin eks (‘Bad Idea, Right?’). Social angst får en smadret Pixies-overhaling (‘Ballad of a Homeschooled Girl’), og The Cures melodramatiske new wave handler nu om skønhedsidealer for unge kvinder (‘Pretty Isn’t Pretty’).
Rodrigo fornyer ikke rockhistorien. Men hun rekontekstualiserer den, og det er mere, end man kan sige om de fleste af hendes konkurrenter.
1. Caroline Polachek ’Desire, I Want to Turn Into You’
Der er næsten noget freudiansk ved, hvordan Caroline Polachek har fortolket sig frem til, at popmusikkens slutpunkt er ren og skær længsel.
Eller desire, som det væsentligt smukkere hedder på engelsk, med et ord der – for at parafrasere de berømte åbningslinjer af ’Lolita’ – lader tungen danse ned af ganen, når man udtaler det.
Når alt andet er skåret væk, er pop drevet af evig længsel, evige ønsker, en evig sukken efter mere.
Det er det længslens suk, der udpensles lige så smeltende langt som en solnedgang over en middelhavsø på ’Desire, I Want to Turn Into You’. Vores anmelder, Kjartan F. Stolberg, kaldte albummet »en antitese til ironisk distance«: Det handler om at hengive sig uforbeholdent.
Polachek smager på ordene, sanser stemningerne, sender sin længsel udover havet. Alt er solskin og smør, palmetræer og krystalklart vand, vulkaner og ild i himlen. Forelskelse og besættelse. De-si-re.
Læs vores liste over årets 20 bedste danske album her.