Har du set ‘Breaking Bad’?
Så tænk på bandet, der i anden sæson synger om Walter Whites forsøg på at overhale det mexicanske kartels greb om Albuquerques meth-marked.
Den slags musik spiller nogle af årets største nye stjerner.
En af de største musikhistorier i år har nemlig været den kæmpemæssige succes for Mexicos regionale musikgenrer.
Navne som Peso Pluma, Grupo Frontera, Fuerza Regida, Eslabon Armado og Junior H har taget de internationale hitlister med storm ved at lave musik med tolvstrengede guitarer, hornsektioner og harmonikaer.
Den mexicanske scenes fremgang er først og fremmest en succeshistorie. Men der er også en anden grund til, at ‘Breaking Bad’-sammenligningen er oplagt.
Bag facaden har scenen nemlig en direkte forbindelse til narkokartellerne.
Kartellerne svinger med knytnæven – og med pengepungen
Forbindelsen mellem musik og kriminalitet har historiske rødder.
‘Breaking Bad’-sangen om Walter White er ikke et absurdistisk mindfuck-moment – det er en skildring af en ganske ægte mexicansk praksis, hvor kartelkonflikterne udødeliggøres ved, at der bliver udgivet sange om de mest signifikante skikkelser. Narcocorridos hedder praksissen. Og den lever i bedste velgående.
For eksempel hos Peso Pluma, manden, der er på toppen af verden lige nu. Han har opnået en grad af succes, som ingen i hans genre nogensinde har kunnet prale af.
For et par måneder siden storimponerede han til MTV Video Awards, hvor han optrådte side om side med blandt andre Oliva Rodrigo, Doja Cat og Cardi B.
Peso Pluma udgav i 2022 sangen ‘Siempre Pendientes’ – en narcocorrido, der er sunget fra perspektivet af et medlem af Sinaloa-kartellet, som er Mexicos største kartel.
I sangen namedropper han Joaquín ‘El Chapo’ Guzmán, Sinaloa-kartellets tidligere leder. Peso Plumas storhittende 2023-album ‘Génesis’ indeholder sangen ‘Gavilán II’, endnu en narcocorrido fra Sinaloa-kartellets perspektiv.
Det har skabt fjender for Peso Pluma. Nemlig hos Sinaloa-kartellets konkurrenter.
Kun en uge efter MTV-optrædenen måtte stjernen aflyse en koncert i Tijuana, efter at være blevet truet af Jalisco-kartellet, der er Mexicos næstmest magtfulde kriminelle organisation – og som ikke er på god fod med Sinaloa.
Narcocorrido-sange er ikke altid kun drevet af artistisk fascination.
I et interview har Peso Pluma ifølge Pitchfork fortalt, at mange kunstnere i regional mexican-bølgen bliver betalt af kartellerne: »Der er folk, der ringer til os, og siger: ‘Hey, hvor meget skal du have for en corrido’. Det er ikke sådan, at vi støtter dem, eller undskylder for dem. Det er bare arbejde«.
Det er ikke utænkeligt, at sange som ‘Siempre Pendientes’ ikke er opstået gennem personlig kunstnerisk fascination af kartellerne – men i stedet ved at Sinaloa-kartellet direkte har betalt Peso Pluma for at få lavet sange om dem. Vi ved det ikke med sikkerhed, men Peso Pluma har selv bekræftet at den slags sker.
Men hvis sange som ‘Gavilán II’ og ‘Siempre Pendientes’ er betalt af Sinaloa-kartellet, er det ikke »bare arbejde«, som Peso Pluma siger.
Det er musikalske reklamesøjler for et farligt kartel, der står bag nogle af de alvorligste forbrydelser i Mexicos historie.
Lyssky forbindelser
Peso Pluma er ingenlunde den eneste i regional mexican-scenen, der har haft offentlige konflikter med kartellerne.
Jalisco-kartellet har også fået Fuerza Regida til at aflyse en koncert efter trusler, og direktøren for Eslaban Armados pladeselskab er blevet arresteret for at samarbejde med en promoter med kartel-tilknytning.
Det er selvfølgelig trist at se en lovende musikalsk strømning være så sovset ind i penge fra organiseret kriminalitet. Men det er langtfra et enkeltstående tilfælde.
I USA har rivaliseringen mellem Crips og Bloods gennem årtier været delvist udkæmpet over raptracks, og der har i årtier været rygter om, at bander hvidvasker penge gennem hiphopartister.
Så sent som sidste år hævdede de amerikanske myndigheder, at Young Thugs YSL-crew i virkeligheden var en bande, der blandt andet bestilte mord. Den sag er stadig i gang.
Lignende ting har vi set i England, hvor drill-crewet 67 blev anklaget for at være en bande, og hvor referencer til virkelig kriminalitet har været et meget omdiskuteret problem. I Danmark er eksplicitte referencer til virkelige bander sjældne, men hvis vi ser mod Sverige har stjerner som Yasin talt åbent om sin tilknytning til banden Shottaz.
Det er altså ikke noget nyt, at der er lyssky forbindelser i musikken. Selv Frank Sinatra havde tilknytning til mafiaen og blev nøje observeret af FBI.
Der er dog noget exceptionelt ved den mexicanske scene, fordi den har fået så meget succes på så kort tid – og fordi scenen har så tydelige forbindelser til nogle af verdens mest berygtede kriminelle organisationer.
Er kartelpengene hønen eller ægget?
Kartel-forbindelsen er unægtelig, men havde mexican-kunstnerne overhovedet nogensinde fundet et publikum hinsides deres hjemland, hvis der ikke var kartelpenge involveret?
Den globale, mexicanske eksplosion er kommet meget ud af det blå, blandt andet gennem TikTok, men det er ikke fordi musikken lyder særlig meget anderledes, end den gjorde før det globale gennembrud.
Peso Pluma er måske lidt mere villig til at bruge hiphopæstetik end mange af hans forgængere, men han har været aktiv i mange år uden nogensinde at have fået den succes, han har nu.
Det lugter lidt af, at der har været en bevidst promoveringsindsats for at gøre de her navne til globale superstjerner.
Vi ved af gode grunde ikke, hvad kartellerne har gjort for at fremme ‘deres’ artister. Men de her organisationer har enorm magt i Mexico. Hvis Sinaloa-kartellet ønsker at gøre en musiker til en stjerne, har de midlerne til at gøre det.
Hvis man tilskriver kartellerne en del af æren for de mexicanske navnes succes, er det svært at benægte, at deres penge har sat et kæmpestort præg på global musik.
Reggaeton-superstjerner som Bad Bunny, Karol G og Becky G har allerede samarbejdet med regional mexican-kunstnere, det kommende Kali Uchis-album byder på en Peso Pluma-optræden, og superproduceren Marshmello har for nylig udgivet et samarbejde med Fuerza Regida.
Det er nok kun et spørgsmål om tid, før Drake, Bruno Mars eller Morgan Wallen begynder at flirte med lyden.
Flere og flere stifter bekendtskab med musikken – og de færreste ved, at den har tråde til nogle af verdens farligste kriminelle organisationer.
For på overfladen er alt – som i ‘Breaking Bad’ – helt normalt.