ANALYSE. Hornsektioner. Tolvstrengede guitarer. Harmonikaer. Dybfølte, uperfekte spansksprogede vokalister. Ikke skyggen af de tunge beats og skarptskårne produktioner, der præger tidens hitlister.
Nej, det er ikke lyden af at vandre ind i et halvtomt Roskilde-telt for at bevidne en obskur mexicansk booking, som står med bittesmå bogstaver på plakaten.
Det er i stedet lyden af nogle af de største hits, der har taget verden med storm den forgangne sommer.
Den største af dem alle, Peso Pluma, udgav i juni albummet ‘Génesis’, der bød på det ene megahit efter det andet. Og han er langt fra det eneste mexicanske navn, der arbejder inden for landets regionale lyde, men som alligevel har fået plads side om side med Dua Lipa og Travis Scott på hitlisterne.
Vi nævner i flæng: Grupo Frontera, Eslabon Armado, Fuerza Regida, Grupo Firme og Junior H. De navne siger dig måske ingenting lige nu, men de kunne meget vel være de nye globale superstjerner, for mexicansk musik er midt i en eksplosion.
Senest har reggaeton-stjernerne Becky G,1221, Karol G og Bad Bunny endda samarbejdet med henholdsvis Peso Pluma og Grupo Frontera på store hits.
Mexicos musikscene kunne meget vel være på vej til at etablere sig på lige fod med reggaeton, afrobeats og K-pop som den nye globale popmusik.
Hvordan er det lige sket?
Det startede som folkemusik
De storhittende reggaeton-, afrobeats- og k-pop-kunstnere har alle det til fælles, at de trækker på soniske stiltræk fra allerede globalt hitlistedominerende pop og hiphop.
Det samme kan man ikke sige om dette nye kuld mexicanske musikere.
Jo, til tider inkorporerer de nogle 808-trommer eller rapvokaler. Men den slags indflydelser er sjældne i de store mexicanske hits, der langt hen ad vejen lyder, som om de kunne have flere årtier på bagen.
Tag et nummer som Grupo Fronteras storhittende Bad Bunny-samarbejde ‘Un x100to’.
Nummeret starter med bløde vokalfraseringer over en ensom guitar. Og bedst, som man tror, at der er et digitalt reggaeton-beat om hjørnet, fyrer percussionist Juliá Peña Jr. i stedet op for håndspillede congas, mens trommeslager Carlos Frontera sørger for en blidt vuggende rytme.
Bølgen har fået det noget kluntede navn regional mexican. Navnet stammer fra et radioformat, der har eksisteret i årtier, og som i 1994 fik sin egen dedikerede hitliste hos Billboard.
Disse radiostationer spillede adskillige forskellige stilarter som mariachi, cumbia, corrido, norteño, grupera, banda og tejano, der havde det til fælles, at de trak på mexicanske folkemusiktraditioner.
Regional mexican-radioformatet fylder meget i Mexico og blandt USA’s mexicanske mindretal.
Særligt omkring den amerikansk-mexicanske grænse har regional mexican-radiostationerne samme kulturelle greb, som countrystationerne har i USA’s sydstater. Unge mennesker i store dele af Mexico vokser op med tejano- og corrido-musik i lige så høj grad, som de vokser op med Drake og Ariana Grande.
For en ung mexicansk musiker er det derfor ikke et underligt karrierevalg at sigte efter harmonikaer og tolvstrengede akustiske guitarer frem for traptrommer og drill-bas.
Scenens største stjerne
De nye regional mexican-artister udspringer af folkemusik, men derfor er deres image og deres tekster ikke nødvendigvis gammeldags. Det kan man især se på scenens største stjerne: Peso Pluma.
Ser vi på det lyriske indhold i en sang som sommerhittet ‘Lady Gaga’, kunne det lige så godt være Young Thug eller Lil Durk, der stod bag.
Billboard har udgivet en engelsk oversættelse af sangens tekst, så man selv kan følge med, hvis Spansk A fra gymnasiet ikke længere sidder så godt fast.
Peso Pluma synger om at være fucked up på stoffer. Om at blive forført af kvinder, der kun er ude efter hans penge. Om at tage ud til en privat ø på en yacht. Om hvilke dyre biler, han ejer.
Hvor mange af de historisk største navne på regional mexican-scenen er gået klædt i cowboykluns, så klæder Peso Pluma sig hellere med guldkæder, dyre armbåndsure og rigtig hurtige solbriller. Han har nakketatoveringer og bærer et sæt diamant-grills til 50.000 dollars.
Peso Pluma er en hiphopkunstner efter alle parametre – undtagen hvordan hans musik lyder.
Denne hiphop-æstetik har været genial branding for Peso Pluma. Den 24-årige sanger har opnået status som den mest streamede kunstner i hjemlandet Mexico – en status, der førhen tilhørte puertoricanske Bad Bunny. Han stod også bag sommerens mest streamede sang på Spotify globalt.
Samtidig har Peso Pluma en øjeblikkeligt genkendelig stemme, der ikke blot stikker ud i det generelle poplandskab – den stikker også ud i resten af regional mexican-bølgen.
Den er nasal, skærende og meget in-your-face. Men netop derfor transcenderer den også meget let sprogbarrierer. Det er meget let at føle på, hvor store følelserne er på eksempelvis kærlighedssangen ‘Ella Baila Sola’.
Lyssky forbindelser
Kunstnere som Peso Pluma og Fuerza Regida er med til at gøre regional mexican relevant for millioner af spansktalende lyttere, der elsker hiphop-braggadocio, og som her får mulighed for at høre det i et sonisk landskab, der reflekterer mexicansk kultur.
Men ligesom bandemiljøerne tit har en finger med i spillet i visse grene af hiphopscenen, så er denne skyggeside også en del af regional mexican-eksplosionen.
Peso Pluma har i et videointerview sidste år fortalt, at der er mange musikere i genren, der direkte bliver betalt af kartellerne for at lave sange, der hylder, glorificerer eller kanoniserer mexicanske narkosmuglere.
»Der er folk, der ringer til os, og spørger: ‘Hey, hvor meget skal du have for at lave en corrido?’« siger han, her med reference til hvordan corrido-genren i århundreder har været hjemsted for fortællinger om kriminelle, ikke ulig eksempelvis outlaw-country.
Peso Plumas ‘Gávilan II’ er et typisk eksempel på denne type track, idet den er sunget gennem medlemmer af Sinaloa-kartellets perspektiv – omend vi ikke direkte ved, hvorvidt denne eller andre specifikke sange er kartel-sponsorerede.
Pengene fra kartellerne har næppe været uvæsentlige i forhold til genrens succes. Men en lige så stor del af hypen skyldes TikTok, hvor lyden har formået at stikke ud.
Da Grupo Frontera og Fuerza Regida fik deres første håndfuld crossover-hits, skete det gennem TikTok. I et ocean af chipmunk-samples, drillbeats og boostet bas, har den regionale mexicanske lyd på sange som ‘No Se Va’ og ‘Igualito A Mi Apá’ været opsigtsvækkende.
For mange vil denne type musik lyde helt ny, men de her regionale mexicanske genrer har eksisteret i årtier – i visse tilfælde århundreder. Men nu er de endelig slået igennem uden for Mexicos grænser.
Genren har fået et hiphop-makeover, og med Peso Pluma er der også en superstjerne af global støbning.
Alt tyder på, at de nye mexicanske hitmagere er kommet for at blive, og de giver ikke en fuck for, om de passer ind i en prædetermineret forståelse for, hvordan hitlistemusik bør lyde.