1. Prisma viste, hvorfor de hører hjemme på de store scener
Det er en stor opgave at være første navn på hovedscenen på en nystartet festival. Og selv om man kunne have ønsket Prisma et langt større fremmøde, end fredag eftermiddag ved 15-tiden kunne mønstre, gik søstrene Møl Kristensen og deres band til opgaven med stor myndighed og overbevisning.
Særligt den storladne opbygning i ‘Drive’ samt de energiske trommer og messende vokaler i ‘Let Me Go’ viste, hvorfor Prisma allerede nu har format til de store scener.
2. Da Slowthai genkendte en fan og inviterede hende op på scenen
Midt under Slowthais fredagskoncert fik han øje på den danske fan Ellen, som han for tre år siden havde haft med oppe på scenen til en optræden med Skepta-samarbejdet ‘Inglorious’. På Syd For Solen fik den britiske rapper atter Ellen til at tage sig af Skeptas portion af samme sang, og der var fremragende kemi mellem de to. Ellen var sågar en fornem performer i egen ret.
Tessa startede sin karriere ved at lip-synce til Nicki Minaj-sange, så hvornår er der nogen, der gør Ellen til Danmarks næste raphåb?
Læs vores fulde anmeldelse af Slowthai-koncerten HER.
3. Folk ville have mere af Eee Gee
Emma Grankvist indtog lørdag eftermiddag Syd For Solens mindre Højen-scene og bekræftede, at hun er blandt de mest interessante navne på den danske musikscene netop nu. De glamourøse ballader greb én lige der, hvor de skulle, og de højstemte fraseringer i ‘You Don’t Have To Tell Me It’s Over’ gav gåsehud.
Ja, det var faktisk ikke kun publikum, som glemte tid og sted. Pludselig indså Grankvist, at hendes spilletid var forbi, og trods bønfaldende ønsker om ekstranumre var der desværre ikke plads til mere.
4. Anna Calvi bjergtog som vokalist og guitarist
Lørdagen stod hovedsaligt i rockmusikkens tegn med Slowdive og The National som kirsebærrene på toppen, men der var så sandelig også andre lækkerier at mæske sig i resten af dagen (hvilket denne her liste også afspejler).
Således imponerede britiske Anna Calvi som første navn på hovedscenen Under Kronen, hvor hendes formidable evner som vokalist og guitarist var en fryd at bevidne. Særligt fraseringerne i ‘Don’t Beat the Girl out of My Boy’ og hendes sønderrivende bottleneck-solo i ‘Strange Weather’ var out-of-this-world fantastiske.
5. Sharon Van Etten samlede folk om den mørke rockmusik
Efter Anna Calvis magtdemonstration steg niveauet til et endnu mere svimlende niveau, da hendes amerikanske åndsfælle Sharon Van Etten var næste navn på hovedscenen.
Det var enormt livsbekræftende at se en tætpakket plads i bragende solskin lade sig af opsluge af den mørke rockmusik og teksternes eksistentielle alvor.
Der var hertil tale om en stort set perfekt sætliste, hvor særligt ‘Seventeen’, ‘Comeback Kid’ og en overraskende uptempo version af ‘Every Time the Sun Comes Up’ funklede med ekstra glans under Van Ettens tryllebindende koncert.
6. Slowdive hypnotiserede hele festivalpladsen – og signerede en plade undervejs
Der er ingen som shoegaze-pionererne Slowdive, der forstår at skabe et groove, der på den ene side besidder puls og nerve, men på den anden side er atmosfærisk og hypnotiserende.
Flere gange i løbet af deres Syd For Solen-koncert skabte bandet de smukkeste, instrumentalt tætpakkede trancer. Og som om vellyden ikke var nok, må vi da også give tommel op til, at Rachel Goswell signerede en fans ‘Souvlaki’-vinyl under pragtværket ‘Sugar for the Pill’.
7. Wet Leg viste, at hypen er ægte
Der var totalt proppet foran Syd For Solens lille scene, da den britiske duo Wet Leg slog fast, at den massive hype omkring dem er mere end berettiget. Det fremgik særligt, da hittet ‘Chaise Longue’ blev fyret af som sidste nummer under deres løsslupne og medrivende koncert.
Læs vores fulde anmeldelse af Wet Leg-koncerten HER.
8. The National har skåret gøglen væk – nu er de i topform
I mange år var det en fast del af indierockkongerne The Nationals koncerter, at forsanger Matt Berninger drak en masse alkohol på scenen og senere vraltede ud i publikum, gerne under klimakset til en af deres længere, mere højlydte sange.
Begge de ingredienser var skåret fra til Syd For Solen, hvor der i stedet var fokus på, at musikken skulle lyde godt. Og shit, hvor den så også lød fænomenalt.
Læs vores fulde anmeldelse af The National-koncerten HER.
9. Steam Down indtog pladsen som Englands bedste afrojazz-gruppe
Efter Englands afrojazz-kæmper Sons of Kemet har meldt ud, at de går i opløsning, har landet haft et tomrum for genren.
På Syd For Solen bevidnede vi deres potentielle arvtagere: Steam Down, der med utroligt showmanship og instrumental ekvilibrisme fik hele den lille Højen-scene til at danse og groove med.
10. Self Esteem bekæmpede patriarkatet med militante poptoner
Self Esteems højtråbende, næsten militaristiske feminisme-pop kom fuldt ud til rette på Højen-scenen – dels fordi hendes trommeslager havde godt med puls, dels fordi hendes tre baretklædte backupsangere dansede så voldsomt og konfronterende side om side med Self Esteem selv.
Patriarkatet skulle bekæmpes med våben, og det største våben var popmusik.