Lige nu ligger Ida Laurberg og Andreas Odbjergs kærlighedsduet ‘Jeg ka’ rigtig godt li’ dig’ og udfordrer diverse rappere og popstjerner øverst på hitlisten. Det er en sang, der skiller sig ud.
Ikke fordi den spiller smart. Men fordi den med de to popartisters egne ord er skør, cute og kikset. Eller måske bare fuldstændig normal.
I sangen lyder de (eller i hvert fald den ene af dem) svært forelskede, og selvom det bare er noget, de to musikere leger, må man give dem, at de har musikalsk kemi. Men det var ikke givet, at de ville klikke så godt.
Laurberg havde det »rigtig nedern« med at skulle synge på dansk, og Odbjerg var egentlig »fed up« med features. Men efter bare en session var Laurberg-singlen ‘Terrier’ skabt, og så var der ligesom ingen vej tilbage.
Det fortæller de to musikere, da jeg besøger dem en varm junidag hos deres pladeselskab, Universal, på Christianshavn.
Jeg vil tale med dem om deres samarbejde – og så vil jeg også stille dem spørgsmål om det evigt aktuelle emne, sangen handler om: Kærligheden.
Ikke den højtsvævende, storslåede af slagsen. Nej, den nede-på-jorden, normale kærlighed.
Ok, let’s go. Hvad er ‘Jeg ka’ rigtig godt li’ dig’ for en sang?
Andreas: »Der er jo noget med, at kigger man på top 15 i Danmark, er der 14, der spiller smart – og så os. Det skal lige siges, at jeg er kæmpe fan af smart. Men det er bare ofte alt det, der er sejt, der hitter. Og nu ligger der så vores lille, kiksede kærlighedsduet indimellem«.
Hvordan kom den til verden?
Andreas: »Helt fra starten var Ida sådan: ‘Vi skal lave en duet’. Og det var jeg egentlig også ret overbevist om kunne være fedt. Aftenen før vi skal i studiet, hører jeg så ‘Sig du ka’ li’ mig’ med Tøsedrengene. Der var et eller andet med den der sang. Uden reggaen«.
Andreas og Ida griner.
»Der var noget i naiviteten og i melodierne. Et meget cute univers, som samtidig har noget humor. Så kommer jeg ind til session, og de andre sidder ligesom med noget, som er super indie-cool. Så gik jeg ind og sagde: Jeg har hørt ‘Sig du ka’ li’ mig’. Det er sådan en sang, jeg har lyst til at lave!«
Det her lidt musical-agtige greb i sangen, hvor I synger hinandens navne. Hvem fandt på den idé?
Ida: »Det handler tit bare om at sige noget. En eller anden sætning, der er dum. Så tænker man: ‘Arghhh, kan vi nu tillade os det?’. Sådan var det med linjen ‘Andreas rimer ikk’ på Ida’. Men pludselig fik vi det sådan: ‘Gud, det er jo faktisk genialt’«.
Andreas: »Der er noget skævt i det, som er sjovt. Jeg tror mange, vil være bange for at gøre det, for ‘Åh, hvordan bliver det så universelt, når de synger Ida og Andreas’. Nej, det bliver jo sjovt og meget personligt«.
Jeres nye single er spækket med kærlighedserklæringer. Hvis I nu skulle erklære jeres kærlighed, hvordan ville I så gøre?
Andreas: »Jeg skal giftes til sommer. Men jeg glemte faktisk at fri til min kæreste, fordi jeg var så caught up in my feelings. Så til sidst måtte hun sige: ’Mangler du ikke at spørge om noget?’«.
»Og så har jeg lige været til bryllup hos min trommeslager i søndags. Bryllupper synes jeg da næsten er den vildeste måde at vise det på. Men så igen. Det er jo glitter og glamour. Ægte kærlighed er, når det er svært«.
Ida: »Jeg synes, at det i min alder kan være svært at vide helt præcis, hvad kærlighed er. Men det handler vel om at ofre sig. At gå på kompromis. Selvom det jo er så meget sværere, end det lyder. Det er nok sådan, jeg føler, at jeg viser min kærlighed«.
Der er én i sangen, der får knust sit hjerte. Hvad er jeres ultimative opskrift på at hele et knust hjerte?
Ida: »Tid«.
Andreas: »Det er mit indtryk, at det ofte er sådan, at kvinden har brug for tid og brug for at hele, men når hun så er kommet over det, så er hun rigtigt over det. Med de mænd, jeg kender, så er det sådan noget med ud og bolle og sniffe-agtigt. Have det helt sygt, og så kan de otte måneder efter bruddet finde ud af, at de stadig ikke er over deres eks. Der er selvfølgelig tusind undtagelser, men det er alligevel mit indtryk«.
Ida: »Ej jo, det oplever jeg også«.
Hvordan var jeres første kys?
Ida: »Jeg føler, der er så mange, der har sådan en første kys-historie. Sådan: ‘Jaer, det var med Marcus i 1.klasse på pigetoilettet efter klassefesten’. Jeg har sgu da ingen idé. Jeg tror, jeg kyssede med tre drenge på én gang i børnehaven«.
Andreas: »Det kan jeg altså virkelig ikke huske«.
Ida: »Nej, man kan kun huske første gang, man bollede«.
Andreas: »Det kan jeg heller ikke huske«.
Andreas og Ida griner.
Har I et celebrity crush?
Andreas: »Jeg var vild med Leonardo DiCaprio som ung. Klassiker. Jeg havde ikke ét billede af en kvinde, men plakater overalt på mit teenageværelse af DiCaprio«.
Ida: »Der var Justin Bieber min number one. Man kunne ikke se væggene for bare plakater. Full size-plakater på hver side af døren til mit værelse, som jeg kyssede. Hver dag«.
Andreas: »Jeg var også ret vild med Stig Rossen«.
Andreas og Ida griner igen.
Har I nogensinde gjort noget pinligt i kærlighedens tegn?
Andreas: »Jeg var engang til en fastelavnsfest. Jeg var lige startet i 6. klasse, og jeg havde ikke lige fucking fanget det der med, at de andre var færdige med at klæde sig ud. Så jeg klædte mig ud som Jokeren fra Batman. Helt malet i hovedet, kostume på og med plastikpistoler tropper jeg op. Og så er jeg den eneste, der er klædt ud«.
»Jeg bliver så spurgt, om jeg vil danse med en af de piger, jeg syntes var rigtig sød fra klassen over mig. Og så går jeg i panik. Løber ud og prøver at vaske alt det der lort af«.
»Bagefter slår det mig så, at hun jo havde set mig med kostumet på. Måske synes hun i virkeligheden, at jeg var cool, fordi jeg havde det på. Det husker jeg faktisk som pinligt. Men altså, vi tog stadig en dans«.