‘The Office’-hold kaster sig over en ny forfærdelig arbejdsplads i traileren til ‘The Paper’

‘The Office’-hold kaster sig over en ny forfærdelig arbejdsplads i traileren til ‘The Paper’
'The Paper'. (Foto: Peacock)

Mellem 2005-2013 fulgte vi lystigt livet i papirfirmaet Dunder Mifflin via komedieserien ‘The Office’, hvor et fiktivt dokumentarhold filmede udskejelserne fra de ansatte og ikke mindst chefen Michael Scott i skikkelse af Steve Carell.

Nu er serieskaberen Greg Daniels, der siden også stod bag ‘Parks and Recreations’, og ‘Nathan For You’-skaber Michael Koman tilbage med ‘The Paper’, hvor dokumentaristerne fra ‘The Office’ kaster sig over et andet lokalt makværk af et kontor. Det kan man se i den første trailer, som netop er landet.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Vi befinder os stadig i papirets verden, men denne gang på lokalavisen The Toledo Truth Teller, som redaktøren Ned (Domhnall Gleeson) sætter sig for at sætte gang i. Desværre er der ingen i staben, som har skyggen af journalistisk erfaring.

‘The Paper’ får premiere i USA 4. september på Peacock, som bør betyde premiere på Sky Showtime i Danmark. Der er dog ingen premieredato herhjemme endnu.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af