Netflix deler premieredato for fjerde ‘The Witcher’-sæson – se ny trailer med Liam Hemsworth i kamp

Netflix deler premieredato for fjerde ‘The Witcher’-sæson – se ny trailer med Liam Hemsworth i kamp
Liam Hemsworth i fjerde sæson af 'The Witcher'. (Foto: Netflix)

Nu er der ikke længe til, at Netflix’ fantasyhit ‘The Witcher’ vender tilbage med fjerde sæson, hvor Liam Hemsworth som bekendt overtager stafetten fra Henry Cavill som hovedrollen Geralt af Rivia.

Netflix har således lige afsløret, at den nye sæson får premiere 30. oktober, skriver Deadline.

I samme ombæring har streaminggiganten delt en ny teaser-trailer, som egentlig er én (muligvis nedklippet) scene, hvor vi ser Hemsworth i kamp mod et uhyggeligt, dæmonisk væsen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hemsworth slutter sig til det tilbagevendende hovedcast bestående af blandt andre Freya Allan som Prinsesse Cirilla, Anya Chalotra som troldkvinden Yennefer og Joey Batey som Jaskier. De får selskab af nye navne som Laurence Fischburne, Sharlto Copley, James Purefoy og Danny Woodburn.

Efter begivenhederne i tredje sæson er Geralt, Yennefer og Ciri nu adskilt af en rasende krig og utallige fjender. Efterhånden som deres veje skilles, og deres mål bliver mege tydeligt, møder de uventede allierede, der ønsker at slutte sig til dem. Det giver dem måske en chance for at overleve og blive genforenet.

Allerede nu ved vi, at seriens femte og sidste sæson er på vej. Den bliver nemlig skudt i direkte forlængelse af fjerde ombæring.

Sæson fire og fem behandler forfatter Andrzej Sapkowskis originale bogseries femte, sjette og syvende roman – henholdsvis ‘Baptism of Fire’, ‘The Tower of the Swallow’ og ‘Lady of the Lake’.

Forhåbentlig bliver seriens nye sæson bedre en den foregående, som Soundvenues anmelder Elombe Brice Parfait gav lunkne tre stjerner.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af