Red Bull SoundClash kommer til Danmark – Sivas og Lamin i stor koncertduel

Red Bull SoundClash kommer til Danmark – Sivas og Lamin i stor koncertduel
Lamin. (Foto: Natacha Jay/Soundvenue)

Hvem ville vinde, hvis man stillede to af landets største hiphopnavne i hver deres ende af en sal og lod dem rappe mod hinanden?

Det får vi svar på, når Sivas og Lamin dyster mod hinanden i Red Bull SoundClash, som 21. februar næste år afholdes i Danmark for første gang. Et unikt koncertkoncept, der har været verden rundt fra USA til Japan, siden det første gang blev afviklet i 2006.

Konceptet er helt enkelt: Fra hver sin ende af Bella Arena dyster Lamin og Sivas i forskellige discipliner såsom egne sange, covers og gæster. I midten står publikum, der kårer vinderen af duellen via et såkaldt applause-meter.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»Jeg glæder mig mest til at mærke energien og stemningen i salen. Jeg tror, det bliver en meget unik koncert, som meget få artister kommer til at opleve. Desuden glæder jeg mig til at høre, hvordan Lams flipper mine tracks og omvendt«, udtaler Sivas i en pressemeddelelse.

Lamin er enig: »Det er et nyt og spændende format, vi ikke har prøvet før. Det bliver en udfordring at gribe tingene an på en ny måde. Jeg glæder mig til at træde op på scenen over for Sivas og vise, hvad vi kan. Og til at levere et show, der er tungt, energisk og uforglemmeligt«, lyder det.

Et begrænset antal billetter er netop blevet frigivet via Ticketmaster i 24 timer. Det officielle billetsalg starter 16. oktober kl. 12.00.

Red Bull SoundClash: Sivas og Lamin
21. februar 2026
Bella Arena

Billetpris: 400 kr.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af