’The Hunting Wives’: Våbenfikseret og liderlig serie har hittet i USA, og nu kan den ses på dansk Netflix
SERIE. Det starter med en lyshåret kvinde, der løber gennem en mørk skov, mens skuddene runger bag hende. Vi ved ikke, hvem hun er, eller hvorfor nogen vil ramme hende, men vi ved, at det her bliver saftigt.
Og sådan er ’The Hunting Wives’ hele vejen igennem. Serien er blevet lidt af et hit i USA efter premieren i sommer, og nu har den så med forsinkelse ramt dansk Netflix, hvor vi må se, om den kan blive et hit.
Der er tale om en ærkeamerikansk serie, der med det samme træder speederen i bund og lader drama, sex og skandaler eksplodere i en perfekt blanding af sydstatsglamour og republikansk vanvid.
Sophie (Brittany Snow) og hendes mand Graham (Evan Jonigkeit) forlader det liberale Boston for at starte et nyt liv i den østlige del af Texas, hvor han har fået job hos den magtfulde forretningsmand Jed Banks (Dermot Mulroney), der måske snart går efter guvernørposten.
De lander midt i et samfund, hvor alt er større, end hvad de kender til: bilerne, våbnene, håret og dobbeltmoralen.
Sophie, der tidligere har arbejdet med pr og politisk rådgivning for demokraterne, forsøger at finde sig til rette blandt de tætsiddende cocktailkjoler og farverige kirkekjoler, da hun møder den karismatiske Margo Banks (Malin Åkerman).
Det er Jeds kone, og Sophie bliver hurtigt suget ind i et nyt, svimlende univers af luksus, alkohol og løfter om at slippe kontrollen. »Kom med ud og skyd lidt«, siger Margo med et halvt flirtende, halvt søsterligt smil. Sophie gør, hvad enhver god heltinde i et guilty pleasure-drama gør: Hun lader sig rive med.
’The Hunting Wives’ er på overfladen et overgearet sydstatsdrama, men under det glitrende lag gemmer sig en mere præcis satire. Serien skruer karikaturen helt op, men bruger den som spejl – både på det amerikanske MAGA-kvindeideal og på vores fascination af det.
Vi ser på dem, som vi ser på realitydeltagere: med lige dele afsky, fascination og skjult misundelse. Sophie bliver vores blik ind i galskaben – den liberale, veluddannede outsider, der med stigende forvirring opdager, hvor dragende den kaotiske, våbenelskende kvindekultur faktisk er.
Der er noget hypnotisk over måden, serien skildrer kvindelighed som både fængsel og våben. Kvinderne i ’The Hunting Wives’ er ikke undertrykte, de er faktisk i fuld kontrol, og de udøver magt gennem charme, begær og manipulation.
»We don’t work. We wife«, siger de med stolthed, og serien formår at gøre den sætning både komisk og uhyggelig, når den afslører alt det arbejde, kvinderne rent faktisk har udført for at komme til den behagelige situation, som de nu befinder sig i.
Sophie spilles med rørende forvirring af Brittany Snow, der rammer præcis den blanding af neurotisk selvbevidsthed og skjult længsel, som gør karakteren troværdig midt i det absurde.
Malin Åkerman stjæler dog hver eneste scene som Margo. Hun er en femme fatale i cowboystøvler og perlekæde, der veksler mellem rollen som veninde, mentor og predator. Deres kemi driver serien frem, og i deres fælles scener bliver ’The Hunting Wives’ et sydstatsdrama, hvor de udforsker kvinders ret til identitet, frihed og til at være alt for meget.
Fortællingen arbejder hele tiden med et dobbelt blik: På den ene side leverer den saftige intriger, utroskab, sprut og skuddueller, og på den anden er der en understrøm af social kritik. Serien antyder, at den slags overflod og galskab ikke bare er absurd, men en konsekvens af et samfund, hvor kvindelig frihed stadig defineres gennem mænds magt og penge.
Tonalt rammer serien det perfekte spot mellem komisk og ægte. Den kan skifte fra blodig jagt til brølende latter på få sekunder, uden at det føles kluntet. Den slags kræver, at man accepterer præmissen om, at ’The Hunting Wives’ er hensynsfuldt overdrevet frem for ren realisme. Den viser, hvad der sker, når privilegium og kedsomhed får lov at fermentere i sydstatsvarmen, og resultatet er både kvalmende og uimodståeligt.
Nogle afsnit mister rytmen i forsøget på at gøre dramaet større, og der er øjeblikke, hvor intrigerne føles lidt for overlæssede. Men det er vel en del af charmen, når man har at gøre med en serie, der hellere vil være for meget end for lidt.
I den hylende morsomme SNL-sketch, hvor de foregriber en trailer for den allerede bekræftede sæson 2 af serien, lyder det: »Det er som ’The L Word’, der møder ’Yellowstone’. Denne serie har healet vores nation«.
Det indkapsler netop, hvad serien kan. For den giver finger, mens den giver liberale som konservative fingeren.
Kort sagt:
’The Hunting Wives’ er en plørefuld, skamløs og uimodståelig serie om kvinder, våben og vilje – en kvik guilty pleasure-serie, der skyder med både skarpt og glitter. Trashy og tankevækkende.
Anmeldelsen er baseret på hele sæsonen.