’Eagles of the Republic’: Svensk instruktør afrunder korruptionstrilogi med et voldsomt klimaks
FILM. Korruption og kontrol gennemsyrer det egyptiske samfund. Det budskab cementerer den svenske instruktør Tarik Saleh med sin festivalhædrede Cairo-trilogi, som nu er nået til afslutningen med biografaktuelle ’Eagles of the Republic’.
Ligesom de to første film, der straks gjorde Saleh til persona non grata i sin fars hjemland, Egypten, har vi at gøre med en urovækkende thriller sat i hovedstaden Cairo med altid seværdige Fares Fares i en ny central rolle.
Mens ’Cairo Confidential’ og ’Boy from Heaven’ handlede om korrupte magtforhold inden for henholdsvis retssystem og religion, tager den nye film fat om underholdningsindustrien.
Denne gang spiller Fares Fares den (fiktive) filmstjerne George Fahmy med tilnavnet »det hvide lærreds farao«, som er vant til at kunne gøre, lige hvad han vil. Selvom det ikke sømmer sig efter samfundets muslimske forskrifter, lever den velhavende og festglade skuespiller separeret fra sin hustru og søn. I praksis danner han par med en meget yngre kvinde, og hun er hverken første eller sidste affære uden for ægteskabet.
Men privilegierne og friheden ophører lidt efter lidt, da det autoritative styre ikke længere vil lade ham være. For da regeringens repræsentanter tvinger og truer ham til at spille hovedrollen i en propagandafilm om præsident Abdel Fattah al-Sisi, der kom til magten ved et militærkup i 2013, skal han forsøge at navigere i et hidtil uvant magtspil. Og hvis han træder forkert, kan det betyde hans nærmestes eller hans egen død.
Den egenrådige, egoistiske og relativt usympatiske skørtejæger er en interessant hovedkarakter, fordi han, trods sin status som folkeeje, selv er en del af en elite, der ikke bekymrer sig synderligt om befolkningens ve og vel. Mødet mellem showbiz og militærstyre er en uligevægtig kamp, men han føler sig alligevel stor nok til at gå ind i den. Han går en risikabel balancegang mellem storhedsvanvid og, når det er nødvendigt, underdanighed.
Selv efter at været kommet i styrets kløer skubber han under arbejdet med filmen imod den faste propaganda-tilsynsførende, skurkagtige dr. Mansour. »George Fahmy laver ikke dårlige film«, lyder det fra hovedpersonen, som synes mere optaget af det kunstneriske resultat end af omstændighederne.
Grundet hans nærmest urokkelige selvbillede er kampen om propagandafilmen overraskende underholdende og komisk. Uroen kommer dog snigende, mens skuespilleren vikler sig ind i de nye, påtvungne arbejdsrelationer. Han begynder at tage imod tjenester fra regeringens indercirkel kaldet republikkens ørne for at hjælpe sine nærmeste, når de kommer på kant med styret. På den måde står han yderligere i gæld til magtfulde mænd, der både kan befri og likvidere individer med et enkelt telefonopkald.
Relativt langt inde i filmen binder Saleh en lidt unødvendig ekstra krølle på konflikten, da hovedpersonen indleder en ny, risikabel romantisk affære med hustruen til et højtstående regeringsmedlem. Scenerne mellem de to elskere giver et indblik i livet for en intellektuel kvinde fanget i et konservativt ægteskab i samfundets top, men de tærer også på fremdriften.
’Eagles of the Republic’ tager sig nemlig lige lovlig god tid til at eskalere dramaet. Først efter halvanden time strammer løkken for alvor om Georges hals efter mange advarsler om satset spil.
Til gengæld belønner ’Eagles of the Republic’ tålmodigheden med et voldsomt, overrumplende klimaks, der for en stund sprænger magtstrukturerne og stiller nye loyalitetsspørgsmål.
Indtil da har George og publikum ikke set det autoritære styres voldsudgydelser med egne øjne, men kun hørt trusler og antydninger. Nu viser skuespillerens arbejdsgivere endelig deres sande ansigt. Og filmen efterlader ingen tvivl om, at Egyptens ledere udøver brutal vold for at fastholde magten, der ikke nødvendigvis hviler på et så solidt grundlag, som de kommunikerer udadtil.
Tarik Saleh har med andre ord skabt endnu en dyster film, som virkelighedens al-Sisi helt sikkert ikke bifalder. Og som den egyptiske befolkning desværre ikke får at se under præsidentens nuværende, censurlystne styre.
Kort sagt:
I thrilleren ’Eagles of the Republic’ skildrer svenske Tarik Saleh på både underholdende og dyster vis sammenstødet mellem underholdningsbranchen og det autoritære militærstyre i Egypten.