Her er koncerterne, du skal opleve i april – Hans Philip er tilbage i Store Vega

Vi guider hver måned til de danske koncerter, du ikke må gå glip af.
Her er koncerterne, du skal opleve i april – Hans Philip er tilbage i Store Vega
Hans Philip i Store Vega. (Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Blæst

1. og 2. april, Store Vega

Blæst har de seneste år markeret sig som et af de største popnavne herhjemme og står nu i en ny konstellation med Sara Sophie Malmros i front.

Med deres seneste single, ‘Forever’, udforsker bandet et saxofonbåret, mere soul- og funkpræget udtryk, som Soundvenues Rasmus Weirup har beskrevet som en besynderlig funk-hyperpop-hybrid – hyperfunk, om man vil – i et udtryk, der er lige så skævt, som det er fængende.

I Store Vega peger det mod en koncert, der kan tage flere drejninger.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Zar Paulo

10. april, ACC og 17. april, K.B. Hallen

Zar Paulo har på få år etableret sig som et af de mest egenrådige navne på den danske musikscene, hvor skæv pop, new wave og tør humor flettes sammen i et udtryk, der både er distanceret og overraskende vedkommende.

deres seneste album, ‘Ex_Europa’, skruer de op for både det melodiske overskud og en mere sårbar side uden at give slip på det kantede. Nu gælder det karrierens største koncerter.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Big Thief

11. april, K.B. Hallen

Det amerikanske indieband Big Thief har længe været blandt de mest anmelderroste navne på den internationale scene, båret frem af Adrianne Lenkers hudløst ærlige og dirrende sangskrivning.

Nu spiller de deres første koncert i Danmark siden Syd For Solen i 2024, hvor gamle og nye sange blev genopfundet i nye, jam-lignende versioner.

I K.B. Hallen får spændet mellem det afdæmpede og de store udladninger forhåbentlig lov til at komme til sin ret, så der bliver plads til både skrøbelige øjeblikke og sprudlende, løsslupne passager.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ulige Numre

17.-30. april, turné

Ulige Numre har gennem årene skrevet nogle af de mest indgroede danske popsange, hvor storbyromantik og hverdagsmelankoli går hånd i hånd og formidles gennem Carl Emil Petersens karakteristiske røst.

Turnéen markerer bandets comeback efter otte års pause og følger udgivelsen af deres første nye sang i et årti, ‘Du skal ikke gå alene mere’. Alle otte koncerter på reunion-turnéen er allerede udsolgt.

Når de igen indtager landets scener, er det svært ikke at forestille sig fællessang, gensynsglæde og et publikum, der synger med fra første linje.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Tame Impala

25. april, Royal Arena

Australske Kevin Parker har med Tame Impala bevæget sig fra psykedelisk rock til et mere poleret og dansabelt udtryk, hvor synths og elektronisk musik fylder lige så meget som guitarerne.

Det gælder ikke mindst sidste års album ‘Deadbeat’, hvor klubæstetik og luftige vokaler smelter sammen.

Tame Impala fik seks stjerner for deres koncert i Royal Arena i 2022. Nu vender projektet tilbage med de senere års mere elektroniske udtryk såvel som de psykedeliske rødder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hans Philip

26.-29. april, Store Vega

Hans Philip har med sine soloudgivelser trukket det introspektive og stemningsmættede udtryk fra Ukendt Kunstner i en mere afdæmpet og eftertænksom retning.

sidste års ‘Honey’, hans tredje soloalbum, skifter han ubesværet mellem strygerbårne ballader og mere ambiente produktioner i et udtryk, der både er sårbart og mere udforskende end tidligere.

I 2023 spillede han seks udsolgte koncerter i Store Vega. Nu er han tilbage.

Flere spændende koncerter i april:
3.-4. april: The Minds of 99 (Royal Arena)
3. april: Chrome & Skomager (Volume Village + 10. april, Loppen)
4. april : Johnson (ACC + 17. april, Poolen)
5. april: Poppy (Store Vega)
9. april: Dry Cleaning (Store Vega)
9. april: Milo (Lille Vega)
10. april: Gusto (Pumpehuset)
4.-12. april: Annika (turné)
10. april: Ichiko Aoba (DR Koncerthuset)
11. april: TooManyLeftHands (Royal Arena)
12. april: By Storm (Rust)
9. april: Crack Cloud (VoxHall + 14. april, Alice)
15. april: Melody’s Echo Chamber (Lille Vega)
16. april: Karoline Funder (Pumpehuset)
16. april: Branco (Store Vega)
17. april: Lover’s Skit (Loppen)
17. april: Figurines (VoxHall + 18. april, Store Vega)
18. april: Brimheim x Mother (Nørrebro Teater)
18.-29. april: Baloosh (turné)
18.-19. april: Paul Simon (Falkonersalen)
23. april: FVN (Ideal Bar)
28. april: Rosa (Hotel Cecil)
29. april: Barbro (Studie 3)
30. april: Atmosphere (Lille Vega)

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af