Von Quar flytter ind på Københavns Rådhus før koncert på Soundvenues Distortion-scene – se videoen

Von Quar flytter ind på Københavns Rådhus før koncert på Soundvenues Distortion-scene – se videoen
Von Quar i Store Vega. (Foto: Kevin Thor/Soundvenue)

Under årets Distortion er Soundvenue vært på en stor scene på Rådhuspladsen. Fredag den 5. juni går det løs med et lineup bestående af nogle af landets varmeste i navne i form af Zar Paulo, Lord Siva, Sira Jovina og Von Quar.

Sidstnævnte har netop delt en underholdende video som opvarmning til showet. Her flytter frontmand Mikkel Øster simpelthen ind på Københavns Rådhus.

I videoen tropper han op med sin rullekuffert og bliver hilst velkommen af kultur- og fritidsborgmester Christopher Røhl, der overrækker ham et sæt nøgler. Herefter nyder Øster et glas vind på borgmesterkontoret, en avis på toilettet og udsigten fra balkonen, inden han selvfølgelig begynder at tale om den forestående koncert.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Normalt består Von Quar af hele 16 medlemmer – herunder et hooligan-kor – der til sammen på kort tid er blevet kendt som et af landets mest medrivende livebands.

I februar viste de god form i Vega, hvor Soundvenues anmelder Jacob Lomholt kvitterede med fem stjerner.

»I Store Vega balancerede Von Quar mellem det skæve hooligan-koncept og en uomtvistelig musikalsk kunnen. Resultatet var en legesyg, medrivende koncert, hvor talentet bag gimmicken ikke var til at tage fejl af«, skrev han blandt andet i anmeldelsen.

Se det fulde program for Soundvenues Distortion-scene her.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af