Den første rigtige looksmaxxing-film er fordomsfuld, seværdig og ulækker

SÅ DU DET? Siden influenceren Clavicular tidligere i år fangede mediernes opmærksomhed – ved blandt andet at opfordre unge mænd til at forskønne deres kæbepartier med hammerslag – har fænomenet looksmaxxing været bang bang på alles læber. 

Fænomenet, der egentlig har rumsteret på nettet i årevis, nærmest tigger om at blive til en grum body-horror med mandligt fortegn, og det er præcis, hvad det er blevet til i den mystiske lille kortfilm ‘Looksmaxxing’.

Den er instrueret af det foreløbigt ukendte navn Elan Alexander, hvis baggrund som musikvideoinstruktør og trendy kampagnesmed i L.A.’s reklamebranche til gengæld kan ses og mærkes. 

‘Looksmaxxing’ – der er lanceret i et fake onlineforum fyldt med kommentarer fra paranoide looksmaxxing-typer –  inviterer os i løbet af sine effektive 15 minutter ind hos den unge mand Niles, der bor hjemme hos sin mor og arbejder i en sølle solbrillebod i det lokale indkøbscenter.

Resten af tiden onanerer han på sit mørklagte værese foran et kalejdoskop af pornofyldte monitors og skriver »SYBAU« under handlet pogfapper i incelagtige chatrooms.

En dag scroller han forbi idealmanden Bastion (spillet af en skuespiller ved navn Jerry Habbibi), der påstår at kende både hans selvhad og kuren mod det, og pludselig ser Niles lyset. Efter køb af nogle virkelig dyre muskelfremmende sprøjter (6666.66 dollars) er der dømt ‘The Substance’ feat. manosfæren! 

I hovedrollen finder man nu 20-årige Sunny Suljic, der kom frem som den purunge hovedrolleindehaver i Jonah Hills debutfilm ‘Mid90s’ og forbandet barn i Yorgos Lanthimos-filmen ‘The Killing of a Sacred Deer’, der her grundet sit troldspejl af dårlig selvtillid ikke aner, at han i virkeligheden ligner en konventionelt attraktiv version af Barry Keoghan. 

Det får det selvfølgelig kun til at gøre mere ondt, når han lidt efter lidt forvandler sig til et brunstigt steroid-monster med flosset solariebrun hud. 

Det ville være let at skyde ‘Looksmaxxing’ the movie ned som et hult forsøg på at høste nem opmærksomhed på en trend i tidsånden. Måske fordi den handler om noget, der har føltes som ragebait fra start? 

Ligesom biografaktuelle ‘Backrooms’ kan man se ‘Looksmaxxing’ som del af en tendens, hvor internettets prima dysfunktion er kilde til en særlig ny form for håbløs uhygge. 

Som kortfilm er ‘Looksmaxxing’ en lige så effektiv destillering af fænomenet, som det virker som en overfladisk gengivelse af alle de fordomme, der i forvejen omgiver det. 

Det er til gengæld også den totale overdrivelse, der gør det momentært spændende at opholde sig i filmens boble af trøstesløshed. Dens ulækre følelse har fulgt mig siden. 

 ‘Looksmaxxing’ kan ses på looksmaxxingfilm.com.