Roskilde Festival: Kayak satte sig selv på spil, da de bad publikum om hjælp

KONCERT. Man kunne på forhånd have frygtet, at Kayaks mest intime, indiefolkede sange ville forsvinde foran den store, åbne Eos-scene, men jeg skal lige love for at det unge band havde andre planer. På godt og ondt.

Allerede halvvejs gennem åbningsnummeret – med den meget passende titel ‘Svært ikke at forsvinde’ –  blev der pludselig skruet gevaldigt op for de musikalske virkemidler, så sangen sluttede i et storladent instrumentalt crescendo, der lå langt fra den ellers skrøbelige, akustiske studieversion.

Kayak var komme for at blive hørt. Det kunne mærkes på både en af deres tidlige sange ‘Under øjenlåg’, hvor den  følsomme guitarsolo blev skruet op helt til 11, og på den nye ‘Når jeg bliver stille’ der sluttede med en nærmest stadionstor postrocket outro.

Det musikalske udtryk blev nogle gange næsten så stort, at det truede med at stjæle fokus fra Eva Katrina Berghamar, hvis skrøbelige tekster og vokal er bandets trumfkort. I koncertens bedste øjeblikke skar Berghamars blotte tilstedeværelse og lyse fraseringer sig nemlig helt ind i hjertet, som på ‘Mangler dig’ og popperlen ‘Smykker’, hvis gentagne linje »jeg har lyst til at dø« blev leveret lige i solar plexus.

Derfor føles det også ekstra fint, da Kayak mod slutningen virkelig fik sat sig selv på spil under Instagram-break-up-sangen ‘Stories’, hvor de modigt bad publikum om hjælp og efter en tøvende start blev grebet i en intim Roskilde-fællessang.

Et smukt øjeblik, der sammen med den heartland-rockende ‘Ind i solen’ satte punktum for en fin koncert, der blev lidt give and take, og hvor den store lyd gav bandet nye strenge at spille på, men også berøvede dem for noget af deres smukkeste intimitet.

Find hele Soundvenues dækning af Roskilde Festival HER.