Under Kacey Musgraves’ seneste koncert i Boston brød scenen pludselig i brand. Ildebranden blev formentlig startet af en stjernekaster-agtig pyroteknik og var heldigvis ikke til stor fare for nogen.
Måske lige med undtagelse af Musgraves selv, der med sin berømte humor og selvironi jokede: »Jeg har alt for meget hårspray i til at stå under det der«.
Branden brød ironisk nok ud til linjen »you set my world on fire« på nummeret ‘Golden Hour’ fra 2018-albummet af samme navn.
Musgraves tog hele situationen i stiv arm og fortsatte efterfølgende med at fortælle om processen bag det seneste album, i hvilken hun tilbragte en del tid alene: »Jeg var ikke vild med at bruge så meget tid alene, det gav mig angst. Det gør det der egentlig også«, fortalte hun og kiggede op i det lille bål.
»Jeg kan kun lide pyro, når jeg ved, hvad fanden der kommer til at ske. Er der nogen, der har en bedazzled brandslukker et sted?«.
Efter nogle overvejelser om, hvorvidt bålet var ved at gå ud eller ej, fortsatte countrystjernen showet: »Anyway, her kommer Wonderwall«.
Se hele episoden herunder.
