‘From Dusk Till Dawn: The Series’
Den originale film fra 1996 er skizofren. Første halvdel lugter skønt af Tarantino med knitrende dialog og grundig opbygning af relationen mellem de to bankrøvende brødre, den glatte Seth Gecko og den psykotiske Richie Gecko, spillet af George Clooney og Quentin Tarantino, som også havde skrevet manuskriptet.
Men så i anden halvdel af filmen begynder det pludselig at vrimle med vampyrer. »What the FUCK?« siger en af karaktererne om det heftige genreskift. Som bidt af Draculas vanvittige lillebror forvandler den sorthumoristiske, moderne gangsterfilm sig til en fuldblods retro-midnatsfilm med sexjokes, strippervampyrer og grønt blod. Det er vampyrer, fra før de blev til børnevenlig emo og fashion med ’Twilight’ og Draculaura fra ’Monster High’.
Her 18 år senere lover ’From Dusk Till Dawn: The Series’ at fortælle den samme historie, bare henover 10 afsnit (så lover vi til gengæld ikke at nævne de to film-sequels). Serien går mere ind i den pseudo-aztekiske mytologi bag vampyrerne, og pilotafsnittet begynder med en scene, hvor en kvinde jages gennem en skov. Hun bliver fanget og smidt i en snake pit. Slangerne bider, og en af dem kaster sig ind i hendes mund og fortsætter hele vejen ind. Oral voldtægt, anyone?
Den største afvigelse fra filmens setup er den nye figur Freddie Gonzalez (Jesse Garcia), der kommer til at stå i vejen for Gecko-brødrene. Han er den unge makker til en fremragende og comeback-klar Don Johnson som Texas Ranger Earl McGraw. Serien tegner til at lade Gonzalez’ hævntogt mod brødrene Gecko være en af de store, nye plotlinjer. Men det virker også, som om historien spredes lidt tyndt i tv-serien, hvor et opgør på en tankstation mellem de to Rangers og Gecko-brødrene udgør det meste af første afsnit.
D.J. Cotrona som Seth Gecko formår ikke at skabe en selvstændig figur, og hans Clooney-imitation er distraherende. Zane Holtz som Richie Gecko laver derimod en american psycho, som er Patrick Bateman værdig.
Serien ser lækker ud, og produktionen er milevidt fra filmens grinagtige effekter. Tonen er også langt mere seriøs og i tråd med en tid, hvor tv-serierne er alvorlige, menneskelige dramaer, også selvom de handler om zombier, drageprinsesser eller vampyrer.
Men det er usikkert, om den seriøse tone vil klæde serien, når det for alvor går løs. Hvor er overraskelserne og den syge humor, Robert Rodriguez? Denne gang ved vi jo, at det udvikler sig til et vampyr-blodbad om cirka en håndfuld afsnit.
Kort sagt:
Robert Rodriguez’ vanvittige vampyrfilm fra 1996 får nyt blod i serien, som følger to skydegale brødres voldelige vej hen til en bar, hvor det vrimler med vampyrer. Originalens humor mangler, men det er solid vampyr-action.
’From Dusk Till Dawn: The Series’ er anmeldt på baggrund af pilotafsnittet.