Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Mens vi venter i spænding på, at tredje sæson af David Lynchs kultserie ’Twin Peaks’ vender tilbage til skærmen i 2017, har manden bag travlt med andre projekter.
Det er netop blev offentliggjort, at filminstruktøren har skrevet og produceret sangeren Chrysta Bells kommende EP ’Somewhere in the Nowhere’, der udkommer officielt 7. oktober.
Det er ikke første gang, at de to arbejder sammen, for Bell har en rolle i den kommende sæson af ’Twin Peaks’. Hun var ikke med i de første to sæsoner af serien, så der er altså tale om en indtil videre ukendt karakter.
David Lynch har før lavet musik, nemlig soloalbummet ’Crazy Clown Time’, hvor han selv sang sammen med blandt andre Karen O fra Yeah Yeah Yeahs.