»Denne bog er ikke nogen selvbiografi. Sådan en skriver jeg, når jeg er 90. Jeg er lige blevet 35, så det varer længe, før jeg kan tillade mig at skrive mine erindringer. Men jeg har lyst til at dele disse historier fra mit liv som datter, søster, ven, komiker, skuespiller, kæreste, engangsknald, ansat, chef, elsker, kriger, hater, pastaspiser og vindrikker«.
Sådan indleder komikeren Amy Schumer sin nye bog ‘Pigen med røvgeviret’ (originaltitel ‘The Girl with the Lower Back Tattoo’). Hun skriver også, at hun ikke fortæller os alting, hvilket selvfølgelig er skuffende. Som fan af Schumer er det hverken overraskende, at hun skriver om, at det kræver hårdt arbejde at blive god til standup, at hun mener, at medierne forstærker de urealistiske kvindeidealer, og at hun elsker at få folk til at grine, at spise, drikke, få orgasme og hænge ud med sin lillesøster, Kim.
Eller at hun er engageret i våbenlovgivningen, efter to unge kvinder mistede livet i et skyderi under en biografforestilling af ‘Trainwreck’ i Lafayette, Louisiana. Til gengæld vidste jeg ikke, at hun havde været i et voldeligt forhold, har en fortid som butikstyv, og at hendes forældre blev skilt, fordi moren havde en affære med Amys bedste venindes far.
Vi har samlet nogle de mest bemærkelsesværdige historier om Schumer, der kommer frem i den anbefalelsesværdige bog.
1. Hun har kun haft ét engangsknald
Amy Schumer afslører, at hun har haft sex med 28 mænd, men kun en enkelt gang var der tale om et engangsknald – en lækker rødhåret brite, som hun sad ved siden af på et fly. I modsætning til sine mandlige kolleger har hun aldrig nogensinde scoret efter et show.
»Jeg kender nogle mandlige komikere, der siger, at de aldrig har scoret, uden at pigen havde set dem optræde først. For mig er det lige omvendt. Jeg gør ikke det her for at få pik«, skriver hun.
I virkeligheden er det mest overraskende, hvor meget hun gør sig umage med at dræbe myterne om sin promiskuøse adfærd, som er opstået af, at hun taler bramfrit om sine seksuelle oplevelser i sin komik. Folk har tilsyneladende svært ved at adskille personen Amy fra hendes scenekarakter og Amy-karakteren i ‘Trainwreck’.
»Jeg er ked af at måtte skuffe dem, der måske tror, at jeg konstant går rundt med en margarita i den ene hånd og en dildo i den anden. Måske skyldes misforståelsen, at jeg på scenen bylter alle mine vildeste, værste seksuelle eskapader sammen – det løber op i den imponerende sum af cirka fem i løbet af femogtredive år. Når man hører om dem alle sammen, lyder det muligvis, som om der er lige så meget trafik ud og ind ad min vagina som i svingdøren til Macy’s ved juletid. Men jeg fortæller disse skrækhistorier, fordi der ikke er noget sjovt eller interessant ved at høre om folks sunde, almindelige, kærlige sexliv«.
Et andet sted i bogen beskriver hun det grænseoverskridende i, at mandlige journalister føler, at de kan sige hvad som helst til hende, fordi hun selv taler om sex.
2. Hun er introvert
Gud velsigne Amy Schumer for at beskrive behovet for at oplade sine batterier alene, uden at det betyder, at man er asocial eller uhøflig, fordi man ikke orker at smalltalke med taxachaufføren. Folk tror ikke, at man kan være introvert, når man lever af at være på, men faktisk er det ret almindeligt i komikerbranchen, skriver hun.
På turnéerne trækker alle sig tilbage på deres egne værelser og sms’er sammen engang imellem, og i forfatterrummet på ‘Inside Amy Schumer’ består en arbejdsdag er cirka fire timers sladder, frokost og idéudvikling, inden alle går hjem i deres trygge huler og skriver for sig selv. Hun og søsteren Kim kan sidde i dagevis i hver sin ende af sofaen og skrive på den samme film uden at sige et ord til hinanden. Undtagen når de skal bestemme, hvad de skal have til frokost. Schumer hader at gå til fester og benytter sig konsekvent af det irske farvel (der betyder, at man ikke siger farvel).
»»»Hvis du er introvert ligesom mig, især som kvinde, eller i det hele taget som én, der forventes at forære sin energi væk til alle andre hele tiden, vil jeg virkelig anbefale, at du sørger for at få noget tid alene. Vær ikke bange for at trække dig. Tag al den tid, du har brug for, til at genoplade. Sæt dig op ad et træ og tag en pause fra de andre bjørne. Jeg sidder der sikkert allerede, men jeg skal nok lade være med at forstyrre dig«.
3. Hun mistede sin mødom ufrivilligt
I en tid, hvor det er fokus på seksuelt samtykke, og det er blevet acceptabelt at tale om de voldtægter og seksuelle overgreb, der foregår mellem kærester eller bekendte, står Amy Schumer nu frem med historien om, hvordan hendes kæreste tog hendes mødom, mens hun sov, da hun var 17 år. Og undskyldte så meget, at hun endte med at trøste ham, lod som ingenting og blev sammen med ham i flere måneder, selvom hun inderst inde følte sig forrådt. Og stadig er på vagt i nye forhold.
»Jeg fortæller om min ‘første gang’, fordi jeg ikke vil have, at det sker for din datter eller søster eller veninde en dag. Jeg bruger min stemme til at fortælle folk, at man skal sikre sig, at man har den andens samtykke, før man har sex med nogen«, skriver Schumer.
»Min første gang havde ikke behøvet være perfekt, men jeg ville gerne have vidst det, da det var ved at ske. Eller have været en del af beslutningsprocessen. I stedet for forsynede han sig selv med min mødom – og jeg blev aldrig den samme igen«.
Læs om flere Schumer-højdepunkter på næste side.
4. Hun var i et voldeligt forhold
I samme boldgade fortæller Schumer om det voldelige forhold hun var i i 20’erne, der kulminerede i en voldsomt dramatisk aften, hvor kæresten truede hende med en køkkenkniv, og hun søgte tilflugt hos en nabo. Schumer fortæller om, hvordan hun lod ham nedgøre sig, kom med undskyldninger for hans adfærd – det var bare et uheld – og forvekslede hans aggressivitet med lidenskab. Og selv efter den voldelige aften fandt hun sammen med ham igen.
»Jeg fortæller denne historie, fordi jeg er en kickass-stærk kvinde. Ikke den type, man tænker på, når man siger ’voldsramt’ kvinde. Men det kan ske for enhver. Når man er forelsket i en mand, der gør én ondt, er det en helt særlig form for helvede. Og dog et, som mange kvinder har oplevet. Du er ikke alene, hvis det sker for dig, og du er ikke fritaget, hvis det ikke er sket for dig endnu. Jeg fandt vejen ud af det og vil aldrig vende tilbage. Jeg gik. Sørg for at gå«.
5. Beskrivelsen af hendes fars sklerose
Amy Schumer har før talt om sin fars sklerosesygdom, men aldrig så ligefremt og hjerteskærende som i kapitlet ’Far’. Her fortæller hun om den dag, hendes far tog hende og Kim med i forlystelsesparken Adventureland, da de var 10 og 14, og turen endte med, at faren sked i bukserne som følge af sygdommen og måtte hente døtrene ved rutsjebanen iført en drivvåd T-shirt og ingen bukser.
»Det mest nedslående opdagelse, jeg har gjort i mit liv, er, at mine forældre er mennesker. Nedslående almindelige mennesker. Jeg blev ti år ældre på det øjeblik«, skriver hun.
Schumer beskriver sin far som en verdensmand, der var solbrun året rundt og altid kom hjem fra eksotiske forretningsrejser lugtende af europæisk parfume – og alkohol, fandt hun senere ud af. Nu sidder han i kørestol, kan ikke kontrollere sin krop og har mistet store dele af sin hukommelse og kognitive funktioner. Alligevel, skriver Schumer beundrende, har han taget sin sygdom i stiv arm, har aldrig ondt af sig selv og griner stadig af sin datters vittigheder om det.
6. Hun er stolt over at være nyrig
Amy Schumers forældre var stinkende rige, da hun blev født, men mistede alle deres penge, da deres babymøbelforretning gik neden om og hjem, da hun var 10 år. Så flyttede familien til mindre og mindre lejligheder, og det var slut med hummer en gang om ugen og børnefødselsdage med bondegårdsdyr.
Men pengene betød ikke så meget for hende dengang. På og efter college sled hun i det som bartender, burgervender og endda pothandler – og boede i en etværelses lejlighed med en roommate fra Craigslist, mens hun levede af billige dumplings.
Folk med gamle penge ser tit ned på folk med nye penge. Men Schumer er stolt af sin Nouveau Riche-status, for det betyder, at hun selv har tjent dem. Hun tager ikke sine penge for givet, men elsker, at hun kan flyve på første klasse, spise sushi, hjælpe andre mennesker og bruge penge på fjollede ting som et astronautkostume fra Museum of Natural History.
»I dag er jeg lige så glad, som jeg var, da jeg arbejdede som tjener på en diner, eller da jeg fik kontanthjælp, efter jeg var blevet fyret. Jeg tror ikke, at penge gør en mere eller mindre lykkelig. Men der er ting, der bliver nemmere, og jeg elsker, når jeg kan hjælpe andre«, skriver hun.
Læs om de sidste Schumer-højdepunkter på næste side.
7. Hun har en fortid som butikstyv
Schumer beskriver, hvordan hun altid har været en hustler. Som teenager inkluderede det butikstyveri – både fordi hun følte sig sej og for at få fingre i det nye tøj, hendes nylige bankerotramte forældre ikke havde råd til.
Det gik ret godt, indtil hun og Kim en dag blev taget i Bloomingdales efter en usædvanlig grådig fangst. Da de sad i et baglokale over for fem butiksdetektiver og Mr. Bloomingdale, blev Kim mere og mere trykket ved situationen. Som den gode storesøster forsøgte Amy at muntre hende op ved at lave sjov med betjentene – de endte med at blive idømt samfundstjeneste – og gøre grin af det tøj, Kim havde prøvet at stjæle. Og det blev enden på rapseriet.
»Jeg vil gerne finpudse mit hustlertalent, men ikke ved at rapse eller lyve eller få nye venner ved hjælp af skrækkelige, fejlslagne røvertogter. Og slet ikke ved at snuppe ting, der tilhører andre, bare for selv at føle mig vigtig. Mit hustlertalent handler om at være den bedst mulige advokat for mig selv og vide, hvad jeg har fortjent her i livet, uden at lade det gå ud over andre. Det handler om at få min søster til at grine, når vi begge står i lort til halsen«.
8. Hun opdagede sit komikertalent ved at synge falsk
Netop opdagelsen af sin humoristiske sans skildrer Schumer som det mest afgørende i sit liv. I kapitlet ’Officielt kvinde’ beskriver Schumer de definerende øjeblikke i en piges liv, der gør hende til kvinde. For hende var det ikke den første menstruation, den første gang eller hendes bat mitzvah i sig selv. Men det øjeblik under sin bat mitzvah, hvor hun sang falsk, fik alle til at grine og grinede af sig selv.
»»Jeg blev kvinde, fordi jeg for første gang gjorde det, jeg skulle gøre resten af mit liv. Det stod måske ikke fuldstændig klart for mig i det øjeblik, men efterfølgende synes jeg, at det er helt tydeligt at se«.
9. Hendes forældres skilsmisse
Amy Schumers forældres skilsmisse var ret traumatisk for hende, da årsagen var, at hendes mor havde en affære med hendes bedste venindes far. Det blev enden på kernefamilien, venskabet, familiens gang i den lokale synagoge og hendes blinde forgudelse af moren.
Moren lod, som om intet var hændt, og gentog, som hun altid gjorde, at alt var okay. Schumer forsvarede sin mor og beholdte sit symbiotiske forhold til hende. Først da hun blev voksen og genlæste sit 13-årige jegs dagbog, indså hun morens fejl.
»Jeg var ikke bare vred på hende på grund af den række af andre mænd, der væltede ind i vores liv efter Lou. Jeg var vred på hende, fordi hun manipulerede mig til at støtte hende i alt dette. Og for at få mig til at tro på de løgne, hun levede – løgnen om hendes ufejlbarlighed og uskyld«, skriver hun.
10. Hun synes ikke, at det er en spændende tid for kvinder i Hollywood
Da Amy Schumer var på international pressetur for ‘Trainwreck’ blev hun ret træt af at høre sin egen stemme og svare på de samme spørgsmål. Men særligt et spørgsmål udmattede hende: »Er dette en spændende tid for kvinder i Hollywood/underholdningsbranchen/comedy?«
»Jeg havde bare lyst til at skrige: ’NEJ!’«, skriver Schumer, der for det første bor i New York, for det andet ikke har lyst til at repræsentere alle kvinder med sin debutfilm og for det tredje stadig ser filmbranchen som mega sexistisk i forhold til, hvordan kvinder bedømmes på deres udseende og skal arbejde dobbelt så hårdt for den halve status og stadig bliver sat i bås som kvindelige komikere/skuespillere/filmskabere.
»Den spændende tid kommer, når ingen er nødt til at svare på det åndssvage spørgsmål. Alle fra nu aaaf: Hold op med at stille det spørgsmål. For altid. Bare stop,« skriver Schumer, inden hun ’takker’ de internationale journalister, hun mødte på sin pressetur:
»Allerførst vil jeg gerne takke alle de mennesker, der gjorde opmærksom på, at jeg var en kvinde. Jeres komplimenter, der altid var formuleret på den måde – så jeg ikke blot var ’sjov’, men i stedet en ’sjov kvinde’. I sørgede for, at jeg ikke på noget tidspunkt tabte mine æggestokke af syne.
Uden jeres konstante påmindelser ville jeg måske have glemt min livmoder i bybussen, men I var gode til hele tiden at gøre mig bevidst om, at jeg bløder en gang om måneden og alligevel kan fortælle en joke!«.
Av.