Tiden er snart inde til at tage uigenkaldeligt afsked med ‘Girls’. Sæson 6 har premiere den 13. februar på HBO Nordic, og nu er endnu en teaser landet for at give en forsmag på, hvad der venter, og en fornemmelse af, om pigerne mon når at blive voksne og tilgive hinanden tidligere sæsoners intriger.
I teaseren er der stadig spændinger i kliken, som afholder et ‘gruppemøde’ med en entusiastisk Marnie og en gnaven Hannah. Men vi får også nogle reflekterede verbale guldkorn fra seriens hovedperson, når hun trøster Marnie med ordene: »It can be pretty hard to have observations about other people when you’re only thinking about yourself… I would know«.
Sæson 5 af ‘Girls’ scorede en flot plads på vores liste over det forgangne års bedste tv-serier.
Læs også: Første teaser til uigenkaldeligt sidste sæson ‘Girls’ er landet