’Sorry For Your Loss’: Facebook-serie er sorgbearbejdelse som livsstilskur

Det føles nyt, når Facebooks blåhvide interface ikke præsenterer endnu et katten-falden-på-halen-klip, men en serie i ti afsnit om en ung kvindes sorgbearbejdelse oven på sin depressive mands pludselige død – en af tjenestens første rigtige dramaseriesatsninger.

Og inden man overhovedet er begyndt på ’Sorry For Your Loss’, kan man læse et hav af kommentarer fra folk, der kan relatere sig til enken Leighs (Elizabeth Olsen) hårde kamp for at skabe en nogenlunde normal tilværelse få måneder efter at have mistet Matt (Mamadou Athie). Leigh er til at starte med strid og bister over for sørgegruppen, over for Matts bror Danny (Jovan Adepo) og over for sin mor (Janes McTeer) og ædru alkoholiske adoptivsøster (Kelly Marie Tran), der sammen driver fitnesscentret Beautiful Beast.

Egentlig udtrykker Leigh blot en naturlig skepsis over for andres, ofte overfladiske forsøg på at sætte sig i hendes følelsesmæssigt ubeskrivelige sted. Man forstår hendes stejlen over at blive ’kondoleret’ og pakket ind i vat, når hun i første afsnit sætter forløsende ord på sammen med den ligeledes sørgende Danny. Desværre lader serien hende ikke være mistrøstig alt for længe.

Som en krydsning af Alt For Damernes læserbrevsspalte og en motionssides »sådan kommer du af med…«-liste fremstiller serien en virkelighed, hvor man ved at følge de rette trin og lidt grøntsagsjuice kan genvinde glæden og sin mindfulness.

Afsnittene er typisk struktureret som små terapiopgaver, Leigh skal løse. Hun skal blandt andet acceptere en sørgende, men ulideligt påtrængende kvinde fra sørgegruppen, finde en hunds ejer og kende koden til Matts telefon, der skal symbolisere de ting, hun ikke vidste om ham. Oh gosh, han var en dårlig danser! Det burde Leigh ellers vide, da vi gennem hendes øjne oplever godt halvdelen af serien i dynebløde, biedermeierske flashback-sekvenser med deres parforhold i fokus.

Den eneste realismebetonede modhage kommer i afsnit fem, der skildrer Matts svære tackling af depression. Seriens klarsynede livsanskuelser er her tilsidesat til fordel for den uforklarlige tilstand af at have en smuk kone og karrieremæssig succes, men alligevel ikke kunne føle glæde. Kun dér præsenteres man for den ufikserede undergravning, som en monstrøs depression kan have på éns mentale helbred.

Resten bliver for poleret, fra Elizabeth Olsens genskinnende pande til den påståede alkoholiske søster, som i Kelly Marie Trans fremtoning ligner én, der ville give op halvvejs med en vandet Heineken i hånden. Dermed ikke sagt, at de ikke leverer hæderligt skuespil, eller at instruktøren James Ponsoldt (’The End of the Tour’) ikke får det til at se rimeligt ud. Der har nok bare kørt for mange serier rundt i hovedet på Kit Steinkellner, da hun skrev serien.

Depression er et vigtigt og for mange ømtåleligt emne, hvilket holdet bag serien gør et fornuftigt forsøg på at adressere med Facebook-feedet som platform for udveksling af personlige erfaringer. Så hvorfor skal det pakkes ind i tørre klicheer og nuancefattige karaktertyper taget fra mondæne dramakomedier om kærlighedsdilemmaer, familiesammenhold og independent womanhood?

’Sorry For Your Loss’ skal som en af de første dramaserier skal være med til at rykke Mark Zuckerbergs Facebook-imperium ind i streaming-tjenesternes brutale krigszone. Det er et forsigtigt udspil med et talentfuldt cast og instruktørvalg i den mere lavmælte og seriøse boldgade. Det bør applauderes, men så heller ikke meget mere.

For ’Sorry For Your Loss’ er en klistret og kalkuleret lille sag.