’Spenser Confidential’: Mark Wahlberg leverer bankekød til slemme drenge i blodfattig Netflix-film
Med de dybt patriotiske helteportrætter ’Lone Survivor’, ’Deepwater Horizon’ og ’Patriot’s Day’ har instruktør Peter Berg og Mark Wahlberg cementeret sig som lidt af et powercouple i Hollywood (’Mile 22’ taler vi ikke om…). Og nu har Netflix, forståeligt nok, gerne villet lukrere på deres samarbejde.
Det er der kommet ’Spenser Confidential’ ud af. En actionthriller løst baseret på Robert B. Parker og Ace Atkins romanserie om privatdetektiven Spenser. Da vi første gang møder Spenser (Wahlberg), sidder han i spjældet. I et flashback erfarer vi, at han er tidligere politimand, og at han sidder der, fordi han tævede sin overordnede, som han tog i at tæve sin kone. På dagen for sin løsladelse lader en anden indsat (spillet af Post Malone i sin første filmrolle) ham vide, at han ikke skal føle sig alt for tryg på den anden side af murene.
Og ganske rigtigt. Samme dag bliver den politiofficer, Spenser for fem år siden tævede, fundet myrdet. Spenser lugter dog lynhurtigt lunten, og før han ved af det, er han dybt involveret i en speget sag om korrupte betjente og opførelsen af et nyt illegalt casino.
Plottet er mildest talt tyndt som pap. Det samme kan siges om persongalleriet, hvis eneste reelle lyspunkt er vores hovedpersons ekskæreste, Cissy, spillet af standupkomikeren Iliza Shlesinger, som med skarp komisk timing, rå dyriskhed og en Boston-accent så tyk som Umuts gaffelvenlige sovs stjæler hver eneste af de alt for få scener, hun popper op i.
Ligeledes underbrugt er ’Us’-skuespiller Winston Duke, som i Jordan Peeles satiriske gyser spillede en imponerende dobbeltrolle som hjertelig familiefar og afstumpet dobbeltgænger. I ’Spenser Confidential’ er han blot reduceret til glemsom sidekick for Marky Mark.
Det hele føles som en sørgeligt sammensat færdigret. Der er absolut intet bid eller næring i filmen, der over hele linjen føles som dødkedeligt rutinearbejde. Det gælder også de overraskende få og uinspirerede actionscener. Man begynder næsten at savne den larmende ultravold, vi var vidne til i Michael Bays Netflix-film ’6 Underground’.
Filmen er holdt i en infantil tone, som når Wahlberg på jagt efter en af skurkene løber gennem en række baghaver og støder på en bidsk schæferhund, der selvfølgeligt løber efter ham i ægte tegneseriefacon. Man skal altså ikke forvente den alvorstunge stemning, som vi kender det fra Berg og Wahlbergs tidligere kollaborationer.
’Spenser Confidential’ er på trods af en R-rating for vold en ualmindeligt tam omgang. I en scene, hvor vores helt bestiller mad på en mexicansk restaurant, mens diverse kumpaner langsomt omringer ham, når man lige akkurat at sætte forhåbningerne op efter et godt gammeldaws håndgemæng, og man begynder at forestille sig de endeløse muligheder for lemlæstelse, denne location og dens køkkenudstyr tilbyder. Men ak… Det hele er overstået, inden man kan nå at putte guacamole i en taco.
Det samme kan desværre ikke siges om filmen med dens næsten to timer lange, forslidte actionhistorie. Peter Berg lader en dør stå åben til en mulig efterfølger. Det havde han ikke behøvet.
Kort sagt:
Instruktør Peter Berg og Mark Wahlbergs femte samarbejde er en uinspireret og blodfattig actionfilm.