’Your Fat Friend’: De fleste af os kan lære meget af Aubrey Gordons erfaringer som tyk

CPH:DOX. I vores besættelse af sundhed og udseende er tykke mennesker stadig nogle af dem, der kan provokere allermest.

Tyk har været og er i mange sammenhænge stadig et skældsord, og mange fysiske rum er ikke indrettet til at kunne benyttes, hvis man ikke har den størrelse, som af forældede årsager er standarden.

Da Aubrey Gordon, også kendt som Your Fat Friend, begyndte at skrive anonymt om at være tyk, skrev hun en tekst om sine oplevelser med at flyve. Hun fortalte om, hvordan der ikke er plads til hende, og at i den anspændthed, der ofte præger flyveture, bliver hun én, man kan rette sin irritation imod. Teksten gik viralt og var med til at gøre hende til en populær internetstemme i samtalen om tykfobi, krop og alle de myter forbundet med det.

I ’Your Fat Friend’ følger den britiske filmskaber Jeanie Finlay Aubreys liv, mens hun går fra at være anonym blogger til udgivet forfatter. Det er både rørende, hårdt og en vigtig håndsrækning på tværs af generationer og erfaringer med diætkultur. Men det er også en opløftende film om, hvordan Aubrey lykkes med at starte en samtale med fremmede og med sin egen familie om alt det, hun som tyk person har måttet lægge øre til.

For hun har måtte finde sig i meget, lige fra de forudsigelige online hadbeskeder og nedsættende blikke til doxxing og dødstrusler. Ved siden af den åbenlyse foragt eksisterer der dog en mere triviel, men måske endnu mere sårende kategori, nemlig de små kommentarer og den nærmest tvangsagtige optagethed af mad, som hendes familie og nærmeste kommer med.

Til Thanksgiving-middag i hendes familie joker en af gæsterne med, hvordan maden er et øjeblik på tungen, noget tid i maven og 20 år på sidebenene. Til Aubreys fødselsdagsfejring, hvor hendes far har købt en sukkerfri kage, fortæller han flere gange som en sjov historie, at bageren havde behov for at påpege, at dét i hvert fald ikke var den bedste kage, han havde.

Det er nogle måder at tale om mad på, som virker til at være umulige for mange at ryste af sig, og de blinde vinkler ved dem får ’Your Fat Friend’ subtilt frem i lyset ved at lade dem stå side om side med Aubreys åbne og ærlige tilgang til at være tyk.

I løbet af dokumentaren, som strækker sig over nogle år, taler Finlay og Aubrey med hendes mor. I de første samtaler griner de lidt af den konstante slankekur, hendes mor var på, og af hvordan hun frøs den sunde mad, hun ikke kunne lide, ned, så hun kunne sluge den som tabletter.

Men i takt med at Aubreys læserskare vokser, bliver hendes mors refleksioner mere alvorlige. »I was more affected by how you saw yourself than how you saw me«, siger Aubrey til sin mor på et tidspunkt, og det ender med nogle fine erkendelser fra flere i hendes familie af, at andre måder at se vægt på er muligt.

Det bliver tidligt slået fast, at Your Fat Friend-teksterne aldrig handlede om at insistere på, at man altid skal elske sig selv og have det godt i sin krop – et budskab, den kropspositive bevægelse ofte er kommet med, men som næsten bliver et pres i sig selv, fordi det er rimelig svært at leve op til.

I stedet har de handlet om at skabe noget af den plads til at være tyk, som fly og andre offentlige steder og vores måde at tale om kroppe ikke giver. De handlede bare om, at man skal kunne leve det liv, man gerne vil leve, uden hele tiden at blive konfronteret med sin vægt.

En radikal idé i vores eksisterende sundhedsparadigme. Det er ikke en diskussion, ’Your Fat Friend’ går længere ind i, selvom potentialet er der. For eksempel fornemmer man, at der ligger mere gemt i forældrenes og papmorens syn på mad og på deres datter, end der bliver spurgt ind til.

Men det klæder også dokumentaren, at Finlay træder et skridt tilbage, så Aubreys historie ikke bliver den, der skal komme med alle svarene, eller bliver gjort til eksemplet på, hvad det vil sige at være tyk.

Hun lever bare og fortæller om sit liv, og det er både fint og lærerigt portrætteret i ’Your Fat Friend’.

---

Kort sagt:
’Your Fat Friend’ dokumenterer fint Aubrey Gordons vej fra internet-tykaktivist til udgivet forfatter, mens hun fortæller om sine erfaringer som tyk, som de fleste af os kan lære meget af at høre.