I 2021 havde Disney premiere på ‘WandaVision’, deres første originalserie sat i Marvel Cinematic Universe. Siden er et hav af Marvel-serier efterhånden landet på Disney+, og der er flere på vej.
Én af disse er en endnu unavngiven spinoff til netop ‘WandaVision’, der har Paul Bettany tilbage i rollen som Vision. Nu kan Deadline desuden afsløre, at en anden gammel MCU-kending også gør comeback i den kommende serie.
James Spader skal således igen indtage rollen som superskurken Ultron. Ham mødte vi som bekendt sidste gang i filmen ‘Avengers: Age of Ultron’ fra 2015.
Det vides endnu ikke præcist, hvad serien handler om. Ifølge Deadlines oplysninger er fokus dog på Vision, der skal forsøge at gendanne sin hukommelse og sin menneskelighed. Der skulle også være en chance for, at Elizabeth Olsens Wanda Maximoff slutter sig til serien.
Terry Matalas, der har sci-fi-serier som ‘Star Trek: Picard’, ‘Nightflyers’ og ’12 Monkeys’ på cv’et, er showrunner på den nye serie, som går i optagelse næste år.
Premieren er ifølge Variety planlagt til engang i 2026