’Harley Quinn’ sæson 5: Heldigvis er DC’s hylende morsomme serieperle blevet skånet fra nakkeskud

Der er ikke meget pænt tilbage at sige om Warner Bros.’ gamle flagskib DCEU. Efter en forgæves kamp mod superheltemastodonten MCU i mere end et årti kæntrede skuden i sin egen mødding i 2023.
Skulle jeg alligevel fælde én tåre for det hedengangne univers, skyldes det filmenes adspredte og forskelligartede tonearter og genrespænd – noget som var og stadig er komplet umuligt at forestille sig hos konkurrenten.
Således ville man aldrig kunne forestille sig Musens Hus lægge ryg til en serie så anarkistisk, queer og bramfri som ’Harley Quinn’.
Over fire sæsoner er det lykkedes serieskaberne Patrick Schumacker og Justin Halpern at give liv til deres helt egen, hylende morsomme version af Batmans Gotham og byens farverige beboere. Heldigvis har DC’s nye kaptajn James Gunn klogeligt valgt at skåne den fra nakkeskud – for nu.
Her danner den tidligere klovnedronning (Kaley Cuoco) lykkeligt par med den grønne botaniker Poison Ivy (Lake Bell). Ærkerivalen Joker er en munter, mordglad stedfar samt Gothams woke borgmester. Og Batman har smidt karrieren som verdens bedste detektiv i toilettet efter et ophold i Blackgate på den forkerte side af tremmerne.
Sidste sæson satte et uhørt højt niveau, da den sødnaive Bane tog til Italien for at finde den perfekte pastamaskine til sin udkårne. Imens måtte Ivy og Harley jonglere parforholdets mange faldgruber med hver sin karrierevej som henholdsvis girlboss-CEO-superskurk og vordende selvtægtudøver i selskab med Bat-familien.

I denne femte sæson forlader turtelduerne den tumultariske metropol til fordel for … Metropolis. For selv superskurke trænger til en pause i ny og næ, og der er ikke så meget som en lommetyv i Supermans hjemby, hvor den diabolske Brainiac agerer dukkefører fra skyggerne for at skabe den perfekte utopi.
Det er således dagligdagens og idyllens tristesse, der her er den store, slemme skurk. Cuoco og Bell har en sprudlende, elektrisk kemi, og det er fortsat vidunderligt varmt at se de to komme hinanden nærmere igennem konflikter og kærlighed.
Den store fejde mellem universets mest anale perfektionist og den kaotiske Quinn lader dog vente på sig. Halvvejs inde i den nye sæson dækkes der stadig op til bords, og det er en anelse frustrerende, at Ivy og Harley ikke så meget som aner, at Brainiac eksisterer. En god duel er trods alt bedst, hvis begge parter involverer sig fra begyndelsen.
Dermed ikke sagt, at sæsonen mangler friske ideer. Ivy konfronterer for eksempel sin gamle professor, der stjal hendes forskning, da hun var en ung, blåøjet elev under ham. Og Harley får drabeligt besøg af King Sharks poder, som gladeligt sætter tænderne i en buffet af Metropolis’ overklasseløg.
Bane, Bruce Wayne, Clayface (Alan Tudyk) og Joker (Tudyk, igen) stikker snuden forbi for en kort bemærkning og er fortsat vidunderligt vittigt selskab. Bruce har overbevist sig selv om, at Alfreds efternavn er ’Butler’, og Clayface overtager redaktionen på The Daily Planet for at få mere favorable anmeldelser af sit horrible onemanshow fra de forbandede teaterkritikere.

Herudover er Metropolis dog ærgerligt fattig på nye bekendtskaber.
Lois Lane skummer af raseri over at blive tilsidesat som »Supermans kæreste«, og Lex Luthors kusine har skumle planer med Brainiac. Men ingen af de to har endnu nydt meget skærmtid.
Det noget magre galleri af personager kan dog stadig nå at blive større. I femte afsnit ligger Alfred Pennyworth (ikke ’Butler’) pludselig på gulvet med en kniv i brystet under Bruce Waynes stortanlagte indflyttermiddag, hvor gæstelisten blandt andet tæller Harley, Ivy, Lane, Robin og Joker.
Det er en frisk, ’Clue’-inspireret episode, hvis potentiale desværre ikke helt følges til dørs. Det samme er forhåbentlig ikke tilfældet for sæsonen som helhed.
Kort sagt:
DC’s superskurke-powercouple Harley og Ivy flytter til Metropolis i nyeste sæson af glimrende animeret DC-serie, der dog halvvejs igennem sæsonen stadig er en tand langsom i optrækket til den store konflikt mellem Harley Quinn og Brainiac.
Anmeldt på baggrund af de første fem afsnit.