‘Primate’: Familiens chimpanse bliver en bestialsk fjæsflænser i ny horrorfilm
FILM. Selvfølgelig er det en dum idé at have en chimpanse som kæledyr. Det er ren horror movie logic.
Ikke desto mindre er chimpansen Ben en lige så stor en del af familien som de øvrige medlemmer i den biografaktuelle ‘Primate’.
Ben var oprindeligt et lingvistisk forskningsprojekt, og han burde nok være blevet enten i naturen eller i forskningsklinikken, for efter ét rabiesbefængt desmerdyr-bid forvandles han til en bestialsk morder. Det opdager dyrlægen, da han på ufrivillig vis bliver fjæsflænset til Harvey Two-Face’ske tilstande.
Storesøsteren Lucy (Johnny Sequoyah fra ‘Dexter: New Blood’) er hjemvendt til familiens afsides luksushjem på klippeskrænten af Hawaii for at holde sommerferie fra college. Med sig har hun veninden Kate (Victoria Wyant), som har taget den enerverende Hannah (Jessica Alexander) med som en plus-one. Oh well, trods gnidninger kan Hannah i det mindste sætte gang i festen og få kontakt til fyrene på øen.
Det er et klassisk teen-horror-setup med den gyldne trekant af sex, sprut og blod, som dryppes med kejtede tematikker om familie, sorg og kommunikation.
Moren i familien døde af kræft året før, og det har manifesteret sig tungt i familien. Lillesøster Erin bebrejder Lucy for at flygte til fastlandet midt i sorgen, og deres døve far Adam – spillet af historiens eneste døve Oscar-vinder, Troy Kotsur fra ‘Coda’ – er blevet mere og mere optaget af sit arbejde som forfatter.
Desværre har familietrioen kun få scener sammen, og deres forhold skildres meget overfladisk. Det er en skam, for der ligger nogle oplagte og interessante paralleller mellem familiens tegnsprogskommunikation med faren og deres kommunikation med chimpansen Ben, som ved hjælp af en tablet kan kommunikere i små sætninger som »Lucy, home, Lucy, missed«. Men farens rolle var da heller ikke oprindeligt skrevet til en døv skuespiller af manuskriptforfatter og instruktør Johannes Roberts (‘Resident Evil: Welcome To Raccoon City’).
Det er netop med kommunikation, at mennesket har udviklet sig intellektuelt modsat chimpansen. Titlen bringer selv det raceforhold på banen, men det ender uovervejet og uudforsket som en grov distinktion mellem mennesket og dyrets fysik.
Som alene sidste års ‘Bring Her Back’, ‘Weapons’, ‘Den stygge stedsøster’ og ‘Sinners’ viste, har vi vænnet os til et højt niveau i emneorienterede gysere. Heroverfor er ‘Primate’ ren metervare.
Chimpansen kan ikke svømme, så den overdådigt placerede svømmepøl bliver de unges tilflugtssted. Men de kan ikke træde vande for evigt. Herfra er det kun et begrænset antal flugtforsøg, der adskiller overlevelse og den visse chimpansedød. Men alle flugtforsøg ender i irriterende gyserklichéer, hvor vores scream queens altid står stille, venter eller åbner den dør, de ikke skal.
‘Primate’ kan i det mindste bryste sig af sine groteske horror-effekter. Ben bliver spillet af bevægelsesspecialisten Miguel Torres, som bærer chimpansekostumet med stor troværdighed. Det er imponerende både i lyddesignet og bevægelserne, og truslen fra rovdyret er effektfuld, som var det ‘Predator’ i en Hawaii-villa.
Da Bens hundegalskab løber helt løbsk, er det fantastisk gore med blodsplattende praktiske effekter, der virkelig underbygger den råstyrke, chimpansen har. Det er tiltrængt i kølvandet på CGI-tunge serier som ‘Stranger Things’ og ‘IT: Welcome To Derry’, der netop mangler den håndgribelighed, som de bedste scener i ‘Primate’ har.
Men det er bare ikke nok inden for tidens høje gyserstandard.
Kort sagt:
‘Primate’ har alt for lidt på hjerte, og selv med de veludførte praktiske effekter går man fra biografen med en flad fornemmelse.