Oscar-akademiet undskylder hårdhændet opførsel over for ‘One Battle After Another’-stjerne

Oscar-akademiet undskylder hårdhændet opførsel over for ‘One Battle After Another’-stjerne
Teyana Taylor (Foto: Oscar)

Teyana Taylor, der spiller Perfidia i ‘One Battle After Another’, har været genstand for diskussion efter søndagens Oscar-show.

Da showet var slut, opstod således en episode, hvor skuespilleren blev holdt tilbage af en sikkerhedsvagt, da hun forsøgte at komme tilbage på scenen for at tage et gruppebillede med resten af holdet oven på sejren i hovedkategorien Bedste film.

Det fandt Taylor sig ikke i, og i en video, der har floreret på sociale medier, er hun tydeligt oprevet.

Her kan man høre hende ytre ordene: »Han lægger sine hænder på en kvinde. Du er meget uhøflig, meget uhøflig, meget uhøflig. Han skubbede mig bogstaveligt talt!«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Akademiet har efterfølgende beklaget episoden og har meddelt det eksterne vagtfirma, at en sådan opførsel er uacceptabel.

Samtidig har Teyana Taylors ageren i løbet af showet også skabt debat i sig selv, da hun klappede meget entusiastisk under annonceringerne af de andre vindere.

Særligt hendes stående ovation, da Amy Madigan vandt for Bedste kvindelige birolle – hvor Taylor også var nomineret – er blevet hængt ud på sociale medier.

Den kritik giver hun dog ikke selv meget for. I et svar til en bruger på X skriver hun:

»Verden indeholder så meget dårligdom, at ulykkelige hjerter glemmer, hvordan glæde ser ud. De bliver komfortable med at være sure tabere, så når de ser ægte sportsånd, bliver de utrygge! Som helligt vand på en dæmon. For det at klappe af andres sejre kræver noget, mange mennesker aldrig har lært … at vinde med høflighed og sand glæde og at tabe med høflighed, oprejst pande og værdighed«.

’One Battle After Another’ blev aftenens helt store vinder med sejre i hele seks kategorier. Se alle vinderne her.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af