Hvem bruger sin søndag på at tage ædru til technofest?

REPORTAGE. Klokken er 14. 

Jeg er taget til en hemmelig lokation i København, hvor en technofest er gået i gang. Eventet er community-baseret, og man skal kende nogen for at deltage. 

Lyden af tung bas og melodiske beats trænger igennem den gamle industribygnings tykke vægge.

Dagens første dj spiller luftig Detroit-techno, the mother of techno, med vokal-hooks og elementer af tech-house. Han vover sig ud i eksperimenterende overgange og hiver flere gange noter af hiphop indover. 

Det er for syret til at holde alle på dansegulvet konstant, men det er en oplagt mulighed for at afprøve musikalske finesser, imens stedet langsomt bliver fyldt op. 

Dj-pulten er pyntet med forårsbuketter. I stedet for blændende laser- og stroboskoplys bestemmer solstrålerne farven i det store hvide lokale, hvis vinduer er tilplastrede med plastik i alle regnbuens farver. 

En fyr får øje på sin veninde, og deres kroppe begynder automatisk at synkronisere hinandens bevægelser til den hypnotiske rytme. Der er ingen vodka i koffeindrikken mate og ingen udvidede pupiller. Det er søndag eftermiddag, og folk er ædru. 

Festen falder ind under soft clubbing-fænomenet, som det seneste år har spredt sig globalt med gen Z i spidsen.

Konceptet er simpelt: Man vil stadig feste, danse og blive blæst igennem af elektronisk musik, men uden at gå på kompromis med nattesøvnen eller drukne oplevelsen i alkohol og stoffer.

Det handler om nærvær og en anden måde at være sammen på. 

#SoberCurious og gen Z’s nye festkultur

I takt med at Gen Z har sat sundhed og livsstil højt på dagsordenen ses en tendens i unge europæeres alkoholindtag: De drikker mindre. 

Samtidig er fænomenet soft clubbing begyndt at slå rødder som en modreaktion til den drænende klubkultur. Dagsfester er endnu ikke lige så udbredte i Danmark som mange andre steder i Europa. Men noget tyder på, at det kunne vende i år, når foråret melder sig. 

Pumpehuset og technonatklubben Den Anden Side har allerede inviteret til en søndagsfest i april. Reffen og Byhaven kommer også til at gentage sidste års mange dagsfester og musikevents, når vejret tillader det. 

I mange europæiske byer forsøger man at nytænke, hvordan folk med forkærlighed for elektronisk musik kan mødes om dagen, ofte med rusmidler holdt til et minimum eller helt udelukket. 

Og denne type fejring foregår ikke kun på klubber. Den tager også form i bagerier, saunaer, forladte fabriksbygninger og yogastudier. 

Ja, du læste rigtigt: Du kan få lov til at sidde og svede til gus-raves i nogle af Københavns mest hypede saunaklubber og dyrke Techno Yoga i Absalon på Vesterbro. Om pulsen kommer op eller ned til yogatimen er stadig en gåde.

Det er en absurd måde at blande wellness med en musikgenre, der ikke ligefrem inviterer til langsomme bevægelser og en zen-lignende ro. Men hey, man bør ikke dømme på forhånd. 

Hvem bruger sin søndag på at rave … ædru?

Tilbage til søndagsarrangementet har mange skiftet øl og cocktails ud med kaffekopper, mate og »dansevand« med elektrolytter. 

»I morges var vi ude for at vinterbade og slappe af i saunaen. Nu tilbringer vi resten af søndagen her med at danse«, fortæller en af gæsterne. 

Lysets nuancer i pink, orange og lilla blander sig med røgen fra røgmaskinen og skaber en næsten psykedelisk tilstand i det store åbne lokale. De pumpende kicks holder kroppen og sindet i konstant fremdrift. 

De fremmødte er vidt forskellige typer. Nogle ser ud til at være kommet direkte fra Copenhagen Fashion Weeks catwalk, nogle er klædt i afslappet, løstsiddende tøj, mens andre kommer iklædt det moderne, vintage hvad-jeg-lige-fandt-i-klædeskabet-outfit.

En anden gæst fortæller en gruppe udenfor, at de altid kommer tidligt til disse dagsfester og soft launcher. Altså chiller, spiser lidt mad, drikker noget kaffe og ryger en cigaret, før de giver den gas på dansegulvet ud på eftermiddagen. 

Baren serverer kopnudler og toasts til dem, der er blevet lækkersultne efter alt den cardio, som dansegulvet byder på.

Den næste dj indenfor spiller en mere udfordrende blanding af progressiv techno med lange melodiske disco-overgange. Energien dirrer i luften. Smilene breder sig over folks ansigter, der stadig er lyst op af solens stråler. Hele atmosfæren står i kontrast til nattens industrielle, mørke techno. 

Nogle virker næsten til at være gået i trance og bevæger sig meditativt til rytmen med lukkede øjne, mens andre ihærdigt bouncer og vifter i takt til musikken. Dansegulvet er næsten helt fyldt op nu. 

Klokken er 17. 

Effektivisering af klublivet

Der er allerede stor succes med fænomenet i blandt andet Paris, technohovedstaden Berlin og Amsterdam. Sidstnævnte tilbyder morgen-raves med en morgenmadsbuffet inden arbejdet eller undervisningen.

Hvem starter ikke gerne sin hverdag klokken 6 med lidt live techno inden et vigtigt arbejdsmøde?

Selvom det hele lyder meget skønt, er det næsten uundgåeligt at tænke, at festlighederne – i en tid, hvor produktivitet ses som en dyd – ender med blot at blive endnu en ting, vi skal effektivisere ved at dyrke det i dagtimerne.

Risikerer soft clubbing at udvande klubkulturens oprindelige frirum og blive et kommercielt, Instagram-venligt space, hvor forfængelighed og performance er altdominerende?

Der har været kritik af matcha-raves og techno-gus – to events, der lyder som taget ud af en TikTok-algoritme, hvor influencere kan poste noget tilstræbt edgy content, der får undergrundstechnomiljøet til at himle med øjnene. 

Til søndagsfesten er der en streng ingen-fotos-politik, og dansegulvet er en mobilfri zone. Dét gør en forskel ved det her arrangement, hvor alle virker mere nærværende. 

Omvendt kan man sige, at selvom denne sundhedstrend indtræder, så kommer det næppe til at påvirke det oprindelige technomiljø.

Den elektroniske musikscene er kendt som et frirum, hvor man kan slippe tøjlerne og være sig selv. Det er et sted, hvor man udfolder sig i nye dimensioner og lader musikken overdøve tankemylderet for en stund. 

Det behøver soft clubbing ikke at være en trussel imod. 

Følelserne slippes fri

Det hårde og bouncy technobeat får de dansende individer til at smelte sammen til én organisme. Deres hjerterytmer synkroniserer til den underliggende bas. 

Dagslyset er erstattet af stearinlys og orange projektorer, der giver illusionen af en solnedgang. Et par stykker har skiftet energidrikken ud med en øl.  

Lydbølgernes vibrationer intensiveres, imens bassen dunker nådesløst.  Den nye dj har fuld kontrol over den dansende organisme. Crowdet hungrer efter forløsning. Musikken har ændret sig markant de sidste par timer. Dj’en leger med deres følelser. Piner dem lidt endnu. 

Dansen bliver mere energisk og desperat, indtil dj’en til sidst sender en trykbølge over dansegulvet med et nasty beatdrop, der får enkelte til at udbryde små jubelråb af lettelse. 

Klokken er 21.30, og festen er stadig i fuld gang, selvom mange for længst er taget hjem. Eventet slutter, når technofester typisk begynder: ved midnat. 

Soft clubbing er ikke et alternativ til nattelivet eller technoens detox. I stedet kan fænomenet ses som en udvidelse af klubkulturen, hvor festen ikke bestemmes af tiden på døgnet.

Techno handler om katarsis, fuld følelsesmæssig udrensning, og det er ikke tidspunktet, der er afgørende. Det er behovet.