’Lucky’: Den danske drøm brister i længselsfuldt migrantdrama
FILM. »Det har altid været min families drøm«, siger hovedpersonen i begyndelse af Nitesh Anjaans første fiktionsfilm, ’Lucky’.
Den danske instruktør har tidligere gjort sig bemærket som dokumentarist med debuten ’Med verden imellem os’ og ikke mindst ’Dreaming Murakami’ om den danske oversætter Mette Holm. Nu kaster han sig ud i et anderledes alvorsfuldt realismedrama om en ung migrants skuffende møde med Danmark.
Lucky, spillet af den unge skuespiller Sandesh Bhndari, kommer fra en lille indisk landsby og har som den første i slægten fået plads på et universitet – tilmed i Danmark. Med en uddannelse i American Business vil han kunne sikre, at både han selv og resten af familien får et bedre liv i velstand og lykke. Hvad kan gå galt?
Meget. For Den Danske Drøm bliver langt fra så ligetil og lovende, som et indisk rådgivningsfirma har bildt ham ind på forhånd. Omkostningerne til studiet og værelset hos onklen Nandu (Rajeev Kumar Varma) er langt større end forventet. Samtidig er det svært at finde et studiejob som udlænding, og Lucky må tage til takke med en underbetalt, ulovlig vikartjans.
’Lucky’ befinder sig et sted mellem Frelle Petersens danske hjemmehjælperdrama ’Hjem kære hjem’ og Boris Lojkines franske immigrant-thriller ’Souleymane’s Story’. Ligesom sine instruktørkollegaer retter Anjaan kameraet mod nogle af de mennesker, som sjældent får plads på biograflærredet: Hårdtarbejdende medborgere, der må knokle for at holde sig oven vande, mens resten af samfundet knap ænser dem.
Det er spændende at se en dansk film med nogle helt nye ansigter i front, ligesom det på sin vis føles banebrydende at høre Bollywood-romcom-klassikeren ’Kuch Kuch Hota Hai’ blive namedroppet i en replik. Så tilgiver man også, at skuespillet fra de ubeskrevne blade til tider føles en kende stift.
Selvom der bestemt er følelser på spil, for eksempel gennem Luckys spirende forelskelse i tjeneren Lena (Angela Bundalovic), fremstår filmen noget mere afdæmpet end førnævnte ’Souleymane’s Story’. Hovedpersonens nedtur formidles med statiske skud og et tålmodigt fortælletempo, og hans overlevelseskamp fremstår i højere grad nedtrykt og mismodig end nervepirrende febrilsk.
Måske er det derfor, man fra start har svært ved at tro på, at den unge mand med det ironiske navn rent faktisk kan lykkes med sine drømme. Det kan også skyldes, at han virker naiv og godtroende over for de udfordringer, vi som publikum straks kan se komme.
Heldigvis er der mere dramatisk uforudsigelighed at finde i de melankolske bikarakterer, som ankom til Danmark længe før Lucky og stadig ikke har fundet lykken. En af dem er onkel Nandu, der stjæler pladsen som filmens mest spændende karakter. For modsat godhjertede Lucky er han fuld af mørke og svære følelser.
30 år tilbage var Nandu der, hvor Lucky er nu. I dag er han en ødelagt, fordrukken og forgældet mand, der ikke længere har kontakt til den vigtigste person i sit liv, sin søn. Nandu taler perfekt dansk og har fast arbejde som portør på Herlev Hospital, men lever stadig ikke et godt liv. Han er selvdestruktiv og risikerer at trække flere med sig i faldet.
Karakteren er sandsynligvis inspireret af Nitesh Anjaans egen far, som instruktøren fulgte i sin debutfilm, ’Med verden imellem os’. Efter 39 år i Danmark var han en skygge af sig selv, og som et forsøg på at genvinde sit tidligere jeg besluttede han sig for at forlade alt og flytte tilbage til hjemlandet.
I ’Lucky’ mærker man på lignende vis længslen strømme ud af en hel håndfuld karakterer, som tynges på forskellige måder af afstanden og af ansvaret. Enten er det voldsomt krævende at tjene nok penge til at kunne brødføde familien i hjemlandet, eller også lider de et smerteligt stort afsavn til deres kære, som de ikke ser i årevis.
På et tidspunkt taler Luckys universitetsunderviser om en »globaliseret verden, hvor alle er forbundne«. Men denne films verdensborgere føler sig snarere isolerede og rodløse.
Kort sagt:
Nitesh Anjaans migrantdrama ’Lucky’ giver plads til de mennesker, som sjældent har en stemme i dansk film – og i virkeligheden.