Ugens tynde udstråling
Måske bør det komme som en større overraskelse, men at Frank har syv procent likeability hos kvinder er næppe en kendsgerning, der får mig til at falde ned fra stolen i chok og forargelse. Og hans shoot-from-the-hip forsvar, »kvinder kan også være meget trælse, og engang i mellem gider man bare ikke høre mere pis«, hjælper ikke ligefrem på sagen.
Så endnu en gang er blockbusteren ’Weekendfar til fire’ lukningstruet, og Villum og Botoft har måttet vride deres hjerner for at finde på en Hail Mary-løsning, inden optagelserne for alvor går i gang.
Hvordan gør man Frank Hvam, manden, der har skidt i både en kattebakke og på Dannebrog, manden, der har pisket en handicappet kvinde, manden, der har taget karbad med i en tiårig pige, manden, der h… nej, det bliver vist ikke værre end det. Hvordan gør man dette vanvidsmenneske likeable?
Jamen som Botoft så fint formulerer det: »kvinder skal bare kunne lide dig, og det kan de … komme til, hvis du er tyk«. Svaret er selvfølgelig at bamseficere Frank med et fatsuit, for så virker han … mindre intimiderende? Mere sympatisk? Ja, jeg ved ikke helt, om den holder i retten, den her, og det er faktisk også en lidt mærkelig plottråd, der kun gør sig relevant senere i episoden i kraft af knivstikkeriet – altså, hvorfor er det lige, at Frank skal gå rundt 24/7 i sit kostume? Hvad er det for noget Daniel Day-Lewis method-acting, han pludselig er begyndt at praktisere?
Anyhoo, at se Frank blive konfronteret med en barsk sandhedsbombe er – i dur med Mias ægteskabelige ragequit – en længeventet reckoning.
Ugens benægt, benægt, benægt
Det helt store dilemma denne uge er dog ikke Franks undervældende likeability-score. Det er selvfølgelig … miseren på Grand Hotel i Odense i ’95! Som Niels Hausgaard, Franks stand-in far, har besluttet sig for at afsløre til pressen! Som et slags seppuku-bekendelsesbrev, idet han står for dødens dør! Argh!
Og værst af alt – for Frank – er, at det er Martin Kanstrup, den jyske troubadour og Hausgaards officielle komiske arvtager, der skal være hans eksekutor.
Så som en anden gruppe middelalderlige kupmagere, samles ’95-synderne i det gode gamle klubhus, Vinstue 90 på Frederiksberg, for at planlægge kongens fald. Og selvfølgelig er det Lars, der straks eskalerer situationen ved at foreslå, at de truer Kanstrup til at tie, og selvfølgelig er det Frank, der straks foreslår at sende svenske torpedoer efter ham. Mere overraskende er det nok, at søde, rare, vestjyske Peter A.G. ligger inde med den slags skumle forbindelser, der skal til for at hyre sådan et hitsquad. Men så ved vi da det!
Og da Jesper Binzer senere i episoden på forholdsvis laissez-faire vis byder ind med sin ide om at lægge Niels Hausgaard i et kunstigt koma for den nette sum af 70.000 kroner om måneden, er det svært ikke at begynde at sammenligne denne gruppe danske ikoner med Brutus og hans shiv-glade kumpaner. (Da det senere viser sig at være et fuldstændig uigennemtænkt Ponzi-scheme fra Binzers hånd ledes ens tanker dog måske mere i retning af Trumps kabinet end Cæsars).
Men som Casper siger: »Vi er på den sidste dønning af det cancellation-pis, det gider jeg ikke dø på«, og nød lærer, som bekendt, nøgen kvinde at spinde og danske kendisser at gøre det af med snitches.
Ugens legende
Det er klart, at ugens gæsteoptræden går til Niels Hausgaard. Det kan jo ikke være anderledes – beklager, Martin Kanstrup. Andet havde været ikonoklasme, og den slags gør jeg mig ikke i.
Jeg er dog nødt til at indskyde, at jeg synes, han er kriminelt underbenyttet i episoden. Her står vi med Danmarks mest legendariske guitarbevæbnede komiker (beklager, Dan Andersen) og så får vi ikke meget mere end en enkelt scene eller to med manden.
Jeg morede mig gevaldigt over hans ikke-undskyldnings undskyldning, »jeg er ked af … at I er kede af det«, (som senere bliver ekkoet af JJ: »jeg er ked af … at du ser det på den måde«), men når nu man har Niels Hausgaard på rollelisten, kunne man så ikke have sneget lidt mere scenetid ind på hans to do-liste?
Ugens citat
Jeg ved ikke, om det er lidt længe siden, Lars Hjortshøj sidst har taget sig en Lars-Lars dag, men han løber i hvert fald ikke med rollen som den mest sympatiske karakter i denne episode. Vi har selvfølgelig også at gøre med en mand, der i løbet af Klovns 11 sæsoner har voldtaget ikke bare én, men to kvinder. Og tilmed holdt den ene af dem fanget i sin kælder.
Gad vide, hvad hans likeability-score ville ligge på …
Under alle omstændigheder er det hans vidunderlige, moralsk uanstændige kommentar »Niels prøver at skabe splid i gruppen, ved at dø«, der klart fortjener prisen for denne uges citat. Er der noget meget mere amoralsk – og seværdigt – end når nogen får andres ulykke til at handle om dem selv?
Ugens bundlinje
Episode tre er sæsonens hidtil mest middelmådige episode. Den er desværre lidt svag på både kvaliteten og kvantiteten af oprigtigt sjove øjeblikke – men til gengæld er Niels Hausgaard med, hvilket er et automatisk plus, også selvom han ikke får lov til at shine helt så meget, som man kunne have håbet.
Og så vender vi jo tilbage til en location, der er en gammel kending i ’Klovn’-universet: Vinstue 90. Det var dog mærkeligt at være foruden et kor af midaldrende mænd, der messer »I maltens rige er vi alle lige, skål!«.
’Klovn’ kan ses på TV 2 Play.