’Young Mothers’: Mesterduos nye film er fuld af mavepustere – men heldigvis også forløsning
FILM. Jean-Pierre og Luc Dardenne er del af en eksklusiv klub.
Den belgiske brødreduo er nemlig blandt de få, som har vundet Guldpalmen i Cannes to gange. Først for ’Rosetta’ (1999), om en ung kvindes ulige kamp for fast arbejde. Derefter for ’Barnet’ (2005), der følger et ungt, fattigt forældrepar, som tager gruopvækkende beslutninger i en desperat situation.
De socialrealistiske mestre har begge rundet 70 år, men er stadig produktive. På sidste års Cannes-festival blev de hædret med manuskriptprisen for deres 13. spillefilm, som trækker tematiske tråde tilbage til den dobbelte Guldpalme-triumf.
For ligesom ’Barnet’ handler biografaktuelle ’Young Mothers’ om helt unge mødre, der i deres svære livssituation har svært ved at leve op til det store ansvar, det er at passe på et barn. Og ligesom hovedpersonen i ’Rosetta’ har mange af dem svært ved at lykkes, fordi de kommer fra et hjem med svigt og misbrug.
Som noget nyt har instruktørerne, der normalt sværger til et stringent fokus på én eller to protagonister, kastet sig ud i en regulær ensemblefortælling.
I ’Young Mothers’ møder vi fire kvinder, der alle bor på et krisecenter for unge mødre. Imens socialrådgivere lægger en plan for deres videre færd, hjælper sundhedsplejersker dem med alt det lavpraktiske omsorgsarbejde, som de ikke altid har overskud eller lyst til at udføre.
Som publikum får man straks sympati for de uperfekte mødre. For de kommer med hver deres hjerteskærende udfordringer efter en opvækst med svigt og traumer.
Særligt 15-årige Arianes (Janina Halloy) skæbne er tårefremkaldende tragisk, fordi den kreds om en voldsomt svær beslutning – og de følelser, den vækker.
Ariane har ikke overskud til at opfostre den datter, som hendes mor overtalte hende til at beholde. Men hun vil heller ikke overlade barnet til moren, som ellers har indrettet et børneværelse i sit hjem. For selvom den nybagte bedstemor siger, hun har forandret sig, ser Ariane stadig tegn på de problematiske tilbøjeligheder, som hun genkender fra sin opvækst.
Den tragiske situation kan i bedste fald få en bittersød løsning, og begge kvinders afmagt og desperation sætter sig eftertrykkeligt i publikum. Effekten forstærkes kun af, at babyen smiler helt uvidende til de stridende familiemedlemmer.
Hvilke spor sætter det i et menneske at blive forladt af sine forældre? Og gentager mønstret sig? De spørgsmål stiller Dardenne-brødrene gennem en anden beboer på krisecentret.
Højgravide Jessica (Babette Verbeek) blev selv bortadopteret, da hun var spæd, og mens hun forbereder sig på selv at få et barn, opsøger hun den biologiske mor, som aldrig har været en del af hendes liv og netop derfor altid har spøgt i hendes tanker.
De mange plottråde giver filmen en mere flagrende struktur, end Dardenne-brødrene normalt lægger for dagen. Men det klæder dem faktisk virkelig med et afbræk fra deres karakteristisk minimalistiske fortællestil, som kan være brutalt intens, men også til tider lidt for enstrenget.
Instruktørduoens vanen tro hårdt pressede individer er denne gang del af en gruppe, og netop deres samspil giver filmen et skær af håb, som man ikke skal tage for givet i instruktørernes bagkatalog af barsk socialrealisme.
De unge mødre hjælper og støtter hinanden, når energien slipper op, ved for eksempel at overtage en køkkentjans eller give lidt massage. Hver lille gestus rummer en enorm varme og solidaritet, som giver tiltrængt modvægt til de uoverskuelige livsvilkår.
’Young Mothers’ er ikke kun en film om at være fanget af sin skæbne, men også om at kæmpe sig videre og finde en base. I den henseende synes Dardenne-brødrene ret fortrøstningsfulde på deres hovedpersoners vegne.
For oven på en række mavepustere giver de os heldigvis forløsning og en tro på, at de fire små ord »du er ikke alene« kan være livsændrende for den rette modtager.
Kort sagt:
Dardenne-brødrene har med ’Young Mothers’ kastet sig ud i deres første ensemblefortælling og samtidig deres måske mest håbefulde film hidtil. Begge dele klæder de dobbelte Guldpalme-vindere.