Det sociale netværk Peach vil være en sjov, sukkersød udgave af Twitter

Det sociale netværk Peach vil være en sjov, sukkersød udgave af Twitter

Facebook er blevet overtaget af forældregenerationen, Twitter er for journalister, Instagram svømmer over af madbilleder og hot dog-ben, mens Snapchat endnu ikke har rystet dick pic-associationerne af sig. Heldigvis er der nu en ny spiller på banen: Peach. Men hvad kan den og bliver den hængende?

Peach er udviklet af Vine-skaber Dom Hofmann, der beskriver appen som »en nem simpel måde at holde trit med vennerne og være dig selv«. Den sukkersøde beskrivelse med tilsvarende navn dækker over en app, der essentielt samler features fra dine øvrige sociale medier, og serverer dem op i et brugervenligt multimediefeed.

Appen fungerer som en mikroblog, hvor du kan skrive, tegne, rate eller GIF’e opdateringer. Dine kontakter er som på Facebook ’venner’ – dvs. i skal blive enige om at følge hinanden – og du kan tilføje nye venner gennem deres brugernavn eller telefonnummer.

 

På den måde er Peach et mere lukket community end eksempelvis Twitter, men med mulighed for at se venners venner, kan man trods alt hurtigt opbygge sit netværk. Peach opfordrer til en legende omgang med vennerne, og har en række standardiserede interaktionsmuligheder klar, der sætter Facebooks poke til vægs:

 

Det mest nyskabende ved Peach er de såkaldte magic words, der muliggør en række features. I stedet for at scrolle sig igennem svære-at-finde undermenuer gør Peach brug af kommando-ord. For eksempel skriver man ’draw’ for at tegne en tegning, ’here’ for at tilføje sin GPS location og ’rate’ for at give en vurdering mellem 1-5 stjerner.

Den fulde oversigt over magic words indeholder blandt andet ’dice’, der kaster to terninger og viser dig resultatet (hvis nu man ville spille en omgang virtuel Meyer?), og ’shout’, der lader dig skrive meddelelser på neonfarvede baggrunde.

Resultatet af det første møde med Peachs mere bizarre magic words.
Resultatet af det første møde med Peachs mere bizarre magic words.

Okay, så Peach er meget sjov. Men der er også et par problemer.

For det første er folk allerede i gang med at oprette falske kendis-profiler.

 

For det andet, er der et problem med at indtaste dit telefonnummer, hvilket appen beder dig om for at finde venner. Heldigvis kan man søge via brugernavn eller browse venners venner.

 

Men allervigtigst bliver der allerede sat spørgsmålstegn til den nye apps levedygtighed:

 

Indtil videre er Peach kun tilgængelig til iOS, hvilket automatisk begrænser brugerpuljen. Der arbejdes dog på en udgave til Android, men Peach kan hurtigt nå at miste sin nyhedsværdi i mellemtiden. Som det ser ud efter den første weekend, er Peach desværre kun gimmick, og den bliver hurtig glemt i mængden. Men hvis Twitters upopularitet fortsætter, så har Peach en lille chance for at overtage tomrummet.

Læs også: Tinder afslører, at de giver brugere point og matcher dem med andre i samme liga

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af