Cara Delevingnes hjem er brændt ned, og hun er sønderknust

Cara Delevingnes hjem er brændt ned, og hun er  sønderknust
Cara Delevingne. (Foto: Dave Benett/Getty Images)

Modellen og skuespilleren Cara Delevingnes hjem i Los Angeles er brændt ned, rapporterer nyhedsbureauet AP. To personer kom til skade i branden.

Branden brød ud fredag, hvor Delevingne ikke var hjemme grundet sin deltagelse i en opsætning af ’Cabaret’ i Londons West End.

Branden varede i over to timer, før brandvæsnet fik slukket den. Delevingnes palæ, der tidligere har været omtalt i Architectural Digest, lader til at være totalødelagt.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Umiddelbart efter branden postede Delevingne en besked på sine sociale medier: 

»Mit hjerte er knust. Jeg kan ikke fatte det. Livet kan ændre sig på et splitsekund, så værdsæt det du har«.

Senere bekræftede Delevingne også, at hendes to katte, der var i hjemmet ved branden, var undsluppet i live.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af