‘Det halve Malmø består af fyre, der har dumpet mig’ er det mest autentiske, jeg har læst om dating
ROMAN. Når man læser så mange romaner, som jeg gør, får en bog sjældent lov til at bundfælde sig.
Men den svenske producent, podcaster og generelt bare it-girl Amanda Romares debutroman, ‘Det halve Malmø består af fyre, der har dumpet mig’ formåede, med sin autenticitet, sit selvironiske take på main character syndrome og sin uforfængelige fortællerstemme, stædigt at blive siddende i mig.
Romanen er en Tour de Tinder gennem romcom-arketyper som bartenderen, kendissen, naboen og elektrikeren, for blot at nævne et par stykker.
Amanda-jeget, der har så meget tilfælles med forfatteren, at et kig på hendes Instagram faktisk spoiler romanens slutning, nærmer sig 30-årskrisen.
Sammen med sin serie-værdige vennegruppe, Dr. Pepper, der består af forskellige, elskværdige bifigurer med det tilfælles, at de virker til at have uendelig tid til at drikke øl og tale i telefon med hinanden, som vi kender det fra 90’ernes sitcoms, kortlægger hun Malmø, der bliver mindre og mindre i takt med, at ekskæresterne bliver flere og flere.
Rent sprogligt er romanen en rodebutik, en chat-agtig bevidsthedsstrøm, brudt syntaks og uskønne sætninger. Første sætning lyder for eksempel: »Her sidder jeg og skider«, og op til flere kapitler indledes med ordet »fuck« eller dagbogsagtige sætninger som »Vil bare dø« og »Jeezes fucking Christ«.
Det eneste, der er konsekvent i kompositionen, er det høje tempo, der ligesom Amandas datingliv bevæger sig op og ned ad stejle handlingskurver.
Da tv-serien ’Girls’ kom frem i starten af 10’erne, fik den ros for modet til at skildre den grimme side af unges sexliv, og da ’Skam’ fulgte trop nogle år senere, roste vi den for at turde zoome ind på autentisk ungdomsliv og ikke fremtvinge unødigt voksendrama.
Amanda Romare lægger sig i slipstrømmen af samme ærlige take på intimitet og viser os det grimmeste fra det moderne datingmarked: en thank u, next-kultur, der bringer det værste op i både mændene og hende selv.
Romare beskriver med generøs troværdighed, hvordan datingsappens indbyggede afhængighed gør, at man »kommer ind i en ond cirkel, hvor jeg hele tiden er nødt til at ‘have nogen’«. Jeg tør godt sige, at det er det mest autentiske, jeg nogensinde har læst om at date.
Romanen er da også blevet købt af Netflix, hvor den får titlen ’Diary of a Ditched Girl’ og Carla Sehn, som vi kender fra ‘Kærlighed og anarki’, i hovedrollen.
Amanda Romare mestrer tragikomikken, og det at kunne skrive autofiktion, der lader sig læse sårbart og satirisk frem for selvoptaget, er en kunst. Man griner og græmmes med jeget, der bliver liderlig af at chatte om BDSM, men som, da det kommer til stykket, ikke kan få ordene »herre og slave« over sine læber.
Man råber ad bogen, når samtlige kvindelige karakterer igen og igen giver efter for ensomheden og tager hjem med personer, de egentligt ikke er interesseret i. Og nå ja, de fleste med swipe-erfaring vil nikke genkendende til udvekslinger som:
»Efter vores date skrev han: ‘hvor dejligt, at du ikke har noget problem med, at jeg er en smule laid back’. Hm, har jeg da ikke det?«
Som en svensk anmelder skrev: »Je suis Amanda Romare«.
Kort sagt:
Tragikomik, der kan redde enhver singlesommer. Dunhams Manhattan er Romares Malmø, og forfatterens generøse, satiriske fremstilling af moderne dating trumfer det lige lovligt dagbogsagtige sprog og gør den til en vedkommende og vidunderlig læseoplevelse.