Tosca

Hvis’stoned’n groove’ var en genre, ville Tosca være opfinderne. Med ‘J.A.C.’ kan duoen fejre ti års jubilæum som udgivere af deres dub-orienterede og nærmest dovent groovede mellemting af lounge og chill-out. Som alle Toscas titler referer ‘J.A.C.’ til noget i de to bagmænds liv. Denne gang er de blevet fædre til ungerne Joshua, Arthur og Conrad.

Måske er det alderen – eller måske er det ungerne – men ‘J.A.C.’ er i hvert fald en smule mindre skarp i kanterne i forhold til forgængerne ‘Suzuki’, ‘Different Tastes of Honey’ og standarddelen af ‘Delhi 9’. Ofte har den vellykkede blanding af meget underspillede melodistumper og stramt fraserede percussionfyldte grooves hævet Toscas ellers ret ensformige numre fra kedelig monotoni til en i stedet nærmest konstant strøm af blød, varieret velvære – perfekt til alle slags stenede stunder.

Bestanddelene på ‘J.A.C.’ er cirka de samme, men med mere vokal end tidligere og anelse mere rund lyd. Det er velegnet morgenmusik, der starter helt nede i laveste gear, bygges rytmisk og dynamisk op og peaker efter 30 minutter med det blues-housede track ‘Damentag’. Det er så kækt, at man enten får lyst til at lave noget – eller bare komme ud ad døren.

Tosca. 'J.A.C.'. Album. !K7/Playground.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af