Broadcast

Broadcast er et pragteksempel på, at et band kan gøre flittig brug af dets inspirationskilder og så alligevel lyde så forbandet originalt. For selv om medlemmerne af Broadcast boltrer sig som legesyge børn med både Stereolab, My Bloody Valentine og The Velvet Underground, har de altid været helt unikke i deres udtryk.

Hemmeligheden ligger i den intensitet af stemninger, musikken rummer, som oftest er uhyggelig svær at definere og derfor nærmest kan betegnes som en ikke-stemning. Denne er stadig til stede på det britiske bands tredje album, alt imens kompositionerne er blevet mere minimalistiske.

Den nye simplificerede lyd, der bestemt er klædelig, kan hænge sammen med, at Broadcast siden udgivelsen af ‘HaHa Sound’ for to år siden er blevet reduceret fra en trio en duo. De tilbageblevne medlemmer, Trish Keenan og James Cargill, har med ganske få virkemidler sammenstykket en på én gang simpel og spændende helhed. Mange numre består udelukkende af enkle trommebeats og sprøde synths flankeret af Keenans smukke og sofistikerede vokal, der til gengæld har fået mere plads.

På numre som det smukke ‘Tears in the Typing Pool’, det 60’er-psykedeliske ‘Arc of a Journey’ og det electroclashede ‘Corporeal’ slår det for alvor én, hvor talentfuld sangerinden er. Andre steder farer man en anelse vild i bandets til tider lidt trættende repetitioner.