Marybell Katastrophy

Marybell Katastrophy er en underlig størrelse. Det ene øjeblik raser hun, det næste hvisker hun én kælent i øret. Kontrasterne regerer sammen med eksperimenterne på århusianske Marybells første ep, men uden at tilgængeligheden får ridser i lakken.

Efter at have rumsteret i undergrunden de seneste år er trioen, med Marie Højlund fra hedengangne Tiger Tunes i front, klar til leg. Sammen formår de tre musikere på ep’ens fem numre at sætte gang i en ordentlig musikalsk kluddermutter med genrer, opbygning og udtryk. Electronicaens knitren og hårde taktslag, rockens melodi og støj og til tider poppens tilgængelighed filtres ind i hinanden, mens forskudte rytmer og mellemstykker popper op. Højlunds skiftevis sarte og voldsomme vokal sørger for skævt, men fælles fodslag.

Musikalsk stikker Marybell Katastrophy af i mange retninger, hvoraf langt de fleste er deres egne. I enkelte afdæmpede øjeblikke som på ‘His Desperate Voice’ ligger de sig behageligt op af Stina Nordenstam, ligesom Björk anes flere steder. Det indledende vokalstykke på nummeret ‘Hip’ minder faretruende meget om den islandske sangfugl, men Højlund finder heldigvis sit eget udtryk ved indgangen til nummerets uhyre fængende omkvæd med susen, støj og lag-på-lag vokaler. Alle ep’ens fem numre er indbydende og viser, at man sagtens kan lege musikalsk kluddermutter uden at slå knuder på sig selv.