Kelpe

At vand er blevet det gennemgående tema på Kel McKeowns alias Kelpes nyeste fuldlængde, er på en måde ironisk, for musikken på ‘Ex-Aquarium’ er som netop vand mellem fingre: Nogle gange behageligt, andre gange irriterende, men altid forbandet flygtigt.

McKeown har åbenbart brugt, de tre år der er gået fra seneste udgivelse til at lytte til Boards Of Canada, Four Tet og Prefuse 73. Og det er der jo i sig selv intet galt i, men hvis man som kunstner ikke formår at ryste sine inspirationskilder mere af sig, når éns egne idéer skal udvikles, bør man lade stereoanlæg og iPod hvile – i det mindste under den skabende proces. Og på de fleste af cd’ens tracks kan man simpelthen lade fingeren glide henover cd-samlingen og pege de enkelte forbilleder ud. Og så er vi jo ovre i pastichen, noget der sjældent er inspirerende at høre på.

Der er dog gudskelov undtagelser, som i de tilbagelænede og elektroakustiske ‘Silver Nutkin’ og ‘Bread Machine Bred’, hvor det lykkes Kelpe at skelne mellem netop pastiche og inspiration, uden at det dog stadig rykker nævneværdigt. Alt i alt må McKeown tage til takke med at have skabt en plade, som blot er en dråbe i havet, og dem er der nok af i forvejen.