Newton Faulkner

Vejen fra pubs til prisuddelingsshows har været kort for 22-årige Newton Faulkner. Med sin hjemmebyggede guitar gjorde han sidste år kometkarriere på den engelske musikscene, og det er da heller ikke svært at høre, hvorfor Faulkner er blevet en stor kommerciel succes i hjemlandet. Men hans letfordøjelige guitarpop er mindst lige så kedelig, som den er iørefaldende.

Det er ikke mindst evnerne på guitaren, der er blevet Jack Johnson-inspirerede Faulkners varemærke. Måske er det den renskurede produktion, der gør det, men talentet kommer aldrig rigtig til udtryk på debutalbummet ‘Hand Built By Robots’. Paradoksalt nok fungerer det faktisk bedst for Faulkner, når han på ‘Straight Towards the Sun’ lader guitarklimperiet træde lidt i baggrunden.

Med succes følger selvtillid og Faulkner har modigt kastet sig ud i et cover af ‘Teardrop’. At Elbows Guy Garvey og Jose Gonzalez har leveret en henholdsvis blændende og habil fortolkning af Massive Attack-klassikeren, gør ikke opgaven lettere, og Faulkners kønsløse forsøg på at omsmelte arvesølvet falder da også helt igennem. Helt grelt bliver det dog først på vokalmellemstykket i ‘People Should Smile More’, hvor det mest af alt lyder som om VocaLoca har været inviteret med i studiet.

Hits som ‘I Need Something’ og ‘Dream Catch Me’ har uden tvivl deres berettigelse på radiokanalernes playlister. Men Faulkners lyd er simpelthen for monoton og renskuret, og han evner aldrig rigtig at udfordre andet end lytterens tålmodighed.